Gå til hovedindhold

Vil du stemme FØR valgdagen?

Du kan brevstemme i perioden 29. april 2024 til 6. juni 2024 kl. 17.00. Læs mere om at brevstemme her.

04. okt. 2022
  • Læs op

Indhold

    Brevstemmeafgivning

    Du kan brevstemme følgende steder i Ikast-Brande Kommune i perioden 29. april 2024 til 6. juni 2024 kl. 17.00.

    Vil du brevstemme i Brande?

    Borgerservice i Brande

    Ole Bendix Vej 7, 7330 Brande

    Torsdage 10.00 - 17.00

    Brande Bibliotek

    Ole Bendix Vej 7, 7330 Brande

    Mandage 10.00 - 17.00 (dog LUKKET 20. maj 2024, 2. pinsedag)

    Tirsdage 10.00 - 17.00

    Onsdage 14.00 - 17.00 (dog LUKKET 5. juni 2024, Grundlovsdag)

    Torsdage 10.00 - 17.00 (dog LUKKET 9. maj 2024, Kr. Himmelfartsdag)

    Fredage 10.00 - 15.00

    Vil du brevstemme i Ikast?

    Borgerservice i Ikast

    Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

    Mandage 09.30 - 14.00

    Tirsdage 09.30 - 14.00

    Onsdage 09.30 - 14.00 (kun åbent for for brevstemmeafgivning)

    Torsdage 09.30 - 17.00 

    Fredage 09.30 - 13.00 (den 28, oktober fra kl. 09.00 - 16.00 dog således at der fra kl. 13.00 - 16.00 alene er åbent for brevstemmeafgivning).

    Lørdag den 15. oktober og 22. oktober fra kl. 10.00 - 12.00 (kun åbent for brevstemmer).

     

    Ikast Bibliotek

    Grønnegade 25, 7430 Ikast

    Mandage 10.00 - 17.00 (dog LUKKET 20. maj 2024, 2. pinsedag)

    Tirsdage 10.00 - 17.00

    Onsdage 12.00 - 17.00 (dog LUKKET 5. juni 2024, Grundlovsdag)

    Torsdage 10.00 - 17.00 (dog LUKKET 9. maj 2024, Kr. Himmelfartsdag)

    Fredage 10.00 - 17.00

    Lørdage 10.00 - 13.00

     

    Vil du brevstemme i Nørre Snede?

    Nørre Snede Bibliotek

    Skolegade 2, 8766 Nørre Snede

    Mandage 10.00 - 13.00 (dog LUKKET 20. maj 2024, 2. pinsedag)

    Onsdage 13.00 - 16.00 (dog LUKKET 5. juni 2024, Grundlovsdag)

    Enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet.

    Ret til at brevstemme til Europa-Parlamentsvalg har enhver, der på valgdagen
    • er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark,
    • er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU eller
    • er statsborger i et andet EU-land, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater).

    Vælgere, der er umyndige som følge af værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne, har også valgret til Europa-Parlamentsvalg.

    Vælgere, der bor på Færøerne eller i Grønland, kan som udgangspunkt ikke stemme til Europa-Parlamentsvalget, da der ikke afholdes valg til Europa-Parlamentet på Færøerne og i Grønland. Der gælder visse undtagelser herfor, hvis vælgeren opholder sig på Færøerne eller i Grønland af nogle nærmere angivne særlige grunde, f.eks. som udsendt af en dansk myndighed eller virksomhed.

    På Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside findes flere oplysninger om udlandsdanskeres valgret: https://valg.im.dk/vaelgere/udlandsdanskeres-valgret.

    Du kan brevstemme på alle landets borgerservicecentre og andre steder som f.eks. nogle biblioteker. Husk legitimation. Det kan være det gule sundhedskort, kørekort eller pas.

    Du får en grå stemmeseddel og en blå konvolut. Ingen må se, hvad du stemmer. På stemmesedlen skal du skrive navnet på det parti eller den kandidat, du vil stemme på.

    Hvis du vil stemme personligt på en kandidat, så skriv også gerne partinavnet eller partiets bogstav på stemmesedlen. Det er stadig en personlig stemme. Du kan finde en liste over partier og kandidater der, hvor du brevstemmer.

    Når du har lagt stemmesedlen i den blå kuvert, skal du underskrive et følgebrev. Den, der har udleveret din stemmeseddel, skriver herefter under på, at alt er gået rigtigt til.

    Du ligger til sidst det hele i en kuvert. Det sted, hvor du brevstemmer, sørger for, at kuverten bliver sendt til din kommune.

    Du kan brevstemme igen, hvis du senere vil ændre din stemme. Det er den brevstemme, du sidst har afgivet, der tæller. Du kan senest brevstemme torsdag den 6. juni 2024. HUSK, at hvis du brevstemmer, kan du ikke stemme på valgdagen.

    Læs om hvordan du brevstemmer her.

    Vælgeren har ret til at få hjælp til at udfylde brevstemmen og/eller følgebrevet, hvis vælgeren ikke selv er i stand til det.

    Hjælpen ydes som udgangspunkt af en eller to stemmemodtagere. Bemærk, at enhver vælger har ret til at få hjælp til at stemme af en person, som vælgeren selv har udpeget. Hvis hjælpen ydes af både en personligt udpeget hjælper og en stemmemodtager, skal den personlige bistand ydes af disse i forening. Det er dog stemmemodtageren, der sikrer sig vælgerens identitet, giver vælgeren vejledning m.v. og attesterer stemmeafgivningen på følgebrevet.

    En vælger kan forlange at få hjælp til stemmeafgivningen alene af en person, som vælgeren selv har udpeget. Det er dog en betingelse, at vælgeren over for stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper, og at ønsket er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

    Det er stemmemodtageren, der vurderer, om disse to betingelser er opfyldt.

    Der skal desuden stilles hjælpemidler til rådighed ved brevstemmeafgivningen. På de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, skal der stilles sorte penne, lupper og LED-lamper til rådighed. På mindst ét af de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, skal der stilles et hæve-/sænkebord og et CCTV til rådighed.