Gå til hovedindhold

Økonomisk politik

Formålet med den økonomiske politik er at fastsætte de overordnede rammer og retningen for Ikast-Brande Kommunes økonomiske styring.

Økonomisk politik
  • Læs op

Indhold

    Formålet med at have en økonomisk politik er, at fastlægge de overordnede rammer for Ikast-Brande Kommunes økonomiske styring.

    Den økonomiske politik opstiller pejlemærker for den økonomiske styring med afsæt i ønsket om en stabil og robust økonomi.

    Den økonomiske politik behandles en gang i en valgperiode. Midtvejs i byrådsperioden genbesøger økonomiudvalget politikken. Politikken skal derfor understøtte den politiske budgetproces via overskuelige pejlemærker, der kan styres efter. Endelig skal den økonomiske politik også udstikke rammerne for borgmesterens forslag til et budget i balance.

    Den økonomiske politik er en del af det samlede styringskompleks, som Ikast-Brande Kommune styrer efter.
    Politikken er dermed et redskab på lige linje med ”Finansiel strategi” og ”Retningslinjer for garantier”, der begge igen er underlagt ”Kasse- og Regnskabsregulativet” samt ”Dialogbaseret aftalestyring”.

    Den økonomiske politik, der består af følgende 9 målepunkter, udmøntes via budgetproceduren og anvendes aktivt i den årlige budgetlægning.

    1. Der skal løbende være balance i kommunens økonomi.
    2. Kommunen arbejder med fireårige budgetter.
    3. Demografi beregnes efter de af byrådet vedtagne beregningsmodeller.
    4. Et årligt skattefinansieret anlægsniveau på 50 mio. kr. brutto ekskl. jordforsyning.
    5. Det årlige budgetbeløb til investeringer i jordkøb og byggemodninger sættes lig indtægter for grundsalg.
    6. Den løbende kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen, tilstræbes at være på mindst 200 mio. kr., svarende til en måneds drift.
    7. Låneoptagelsen excl. ældreboliger bør ikke overstige gældsafviklingen.
    8. Det tilstræbes, at der ikke gives tillægsbevillinger finansieret af kassen i løbet af året.
    9. Tilstrækkelig robusthed i budgettet opnås ved puljer som værn mod usikkerhed.

    Du kan hente politikken via dokumentet nedenfor.