Gå til hovedindhold

Mød din borgmester

Borgmester Ib Lauritsen inviterer fra august måned 2021 lokale borgere, virksomheder, foreninger mv. til uformelle kaffemøder. Fremadrettet vil det være en månedligt tilbagevendende begivenhed, på nær juli. Møderne vil blive afholdt på skift i følgende byer: Brande, Nørre Snede, Ejstrupholm, Engesvang, Ikast og Bording. BEMÆRK: I 2021 afholdes møderne kun i august og september på grund af det kommende kommunalvalg.

  • Læs op

Indhold

    Mød din borgmester lokalt - se her hvor og hvornår

    Information om møderne

    Formålet med kaffemøderne er, at borgmesteren får en fornemmelse af hvad der rører sig lokalt, og får god inspiration med hjem som han kan dele med det øvrige Byråd. Tanken er, at der skal være en åben og uformel dialog blandt de fremmødte, hvor alle kan stille spørgsmål og komme med svar og ideer til hinandens input.

    Det understreges, at der ikke gives konkrete tilbagemeldinger på eventuelle ideer eller forslag og der kan ikke drøftes verserende sager eller personsager.

    ”Jeg glæder mig meget til en uformel dialog om, hvad der rører sig i vores lokalområder, og håber at mange vil benytte lejligheden til at møde op”, siger borgmester Ib Lauritsen.

    Borgmesteren vil hver gang byde velkommen og sætte rammen for det pågældende møde. Det kan være i form af hvad Byrådet er optaget af p.t.

    Herefter er der mulighed for dialog – og naturligvis kaffe.

    Brande

    Dato: Mandag den 23. august 2021

    Sted: Brande Hallens Cafeområde, Ole Bendix Vej 1, 7330 Brande

    Klokkeslæt: 16.30 - 17.30

    Der er tale om et ”drop-in” møde uden tilmelding, og alle er velkomne.

    Nørre Snede

    Dato: Torsdag den 23. september 2021

    Sted: Nørre Snede Hallen, cafeteriet, Skolegade 16B, 8766 Nørre Snede.

    Klokkeslæt: 17.00-18.00

    Der er tale om et ”drop-in” møde uden tilmelding, og alle er velkomne.

    Ejstrupholm

    Næste møde bliver afholdt i 2022.

    Engesvang

    Næste møde bliver afholdt i 2022.

    Ikast

    Næste møde bliver afholdt i 2022.

    Bording

    Næste møde bliver afholdt i 2022.