Gå til hovedindhold

Klima og klimatilpasning

Klimaplan 2023-2027 og Klimatilpasningsplan 2013 for Ikast-Brande Kommune

Indhold

    Klimaplanen - Danmarks grønne erhvervskommune er Ikast-Brande Kommunes første klimaplan blev vedtaget af byrådet i 2023. I klimaplanen Her kan du læse, hvordan Ikast-Brande Kommune i de kommende år vil arbejde for at sænke CO2-udledningen fra hele kommunens geografi og for at imødegå de mulige konsekvenser af klimaforandringerne. Arbejdet med klimaplanen er sket med afsæt i det landsdækkende initiativ ”DK2020 - klimaplaner for hele Danmark”, som Ikast-Brande Kommune tilsluttede sig i 2021. 

    Klimatilpasningsplanen blev vedtaget af byrådet i 2014 som et tillæg til den tidligere Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025. Planen forholder sig som udgangspunkt kun til de konsekvenser af klimaændringerne, som skyldes voldsomme regnskyl. Planen beskriver bl.a. de ændringer, der forventes i grundvandsstanden, samt udbredelsen af to typer oversvømmelser fra vandløb. Planen beskriver også, hvor i kommunen, der er høj risiko for oversvømmelse, med en stor skadesværdi til følge. Planen viser derudover, hvilke områder Kommunen vil undersøge nærmere, og hvordan Kommunen vil sætte ind mod fremtidige oversvømmelser i de enkelte områder.

    Du kan se klimaplanen og klimatilpasningsplanen herunder.

    Klimaplan - Danmarks Grønne Erhvervskommune
    DK2020-klimaplan for hele Ikast-Brande kommune er gældende for perioden 2023-2027, men kan revideres i 2025, så mål og aktiviteter følger den hastige teknologiske og samfundsmæssige udvikling.

    I klimaplanen kan du læse, hvordan Ikast-Brande Kommune i de kommende år vil arbejde for at sænke CO2-udledningen fra hele kommunens geografi og for at imødegå de mulige konsekvenser af klimaforandringerne.

    Vi har en vision: "Vi vil være Danmarks grønne erhvervskommune"

    Hele kommunens samlede udledning af CO2 skal gå i nul i 2050, og vi skal forebygge eller håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. I 2030 skal vi blot udlede 30 % CO2 - i forhold til hvad vi gjorde i 1990.


    Du kan se klimaplanen her: Ikast-Brande Kommunes Klimaplan

    Du kan også se læse mere om klimaplanen i pixi udgaven, som du kan se her: Klimaplan 2023 Pixi

    Klimatilpasningsplan
    Klimatilpasningsplanen er Byrådets bud på, hvilke områder der skal undersøges nærmere, for at finde den bedste forebyggelse mod oversvømmelser. De udpegede områder, er samtidig de områder, hvor borgere og virksomheder selv skal være opmærksomme på at sikre hjem og erhverv

    Link til Klimatilpasningsplan 2013 (Tillæg nr. 2 til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025)

    Hos DMI og i de landsdækkende nyheder kan du holde dig orienteret om, hvornår der er varsel om store regnhændelser eller skybrud.

    Som husejer kan du selv gøre meget for at sikre, at der ikke sker skader på dit hus, blandt andet ved at bygge en dæmning af sandsække forstærket med presenninger eller plastik som et midlertidigt værn imod vandet. 

    Der er nyttig viden om, hvad du selv kan gøre for at forebygge skader og sikre dig imod oversvømmelser på www.Klimatilpasning.dk, som er hjemmeside, der drives af Miljøstyrelsen i samarbejde med en lang række styrelser og interessenter.