Gå til hovedindhold

Oplevelser i naturen

Den er masser af oplevelser i vores skønne natur.

Brun Pletvinge055 Morten DD
  • Læs op

Indhold

    Der findes mange forskellige muligheder for at sammensætte en dag. i naturen, som passer til dig og dine ønsker. Afhængig af, om du er på udkig af efter vilde oplevelser eller hellere vil nyde skovens ro. Nyd badelivet ved Bølling Sø eller udfordre din balanceevne på forhindringsbanen i Skelhøje Plantage. Måske en cykeltur ude i det blå.

    Naturen er pragtfuld at færdes i på alle årstider, og der er næsten ingen grænser for, hvad du kan opleve derude.

    I Ikast-Brande Kommune er der gode muligheder for kano- og kajaksejlads på mange søer og vandløb.

    Inden du sætter din kano i vandet, skal du huske at læse reglerne for de enkelte vandløb og søer.

    Kanosejlads på Skjern Å, Rørbæk Sø til Borriskrog Bro
    Sejlads på Skjern Å i Ikast-Brande kommune kræver tilladelse. Tilladelsen kan fås ved at henvende sig til følgende:

    • Skjern Å kanofart på tlf. 75736001 (udlejer også kanoer)
    • Aaskov Kanofart på tlf. 2258 9104 (udlejer også kanoer)
    • Brande Camping på tlf. 79181049

    Når tilladelsen er fået, udleveres et mærkat, der fastklæbes på siden af fartøjet på et synligt sted over vandlinjen. Mærkatet skal fjernes efter endt sejlads. Sejlads på hovedløbet af Skjern Å nedstrøms Borriskrog kan udføres uden tilladelse.

    Udlejningssejlads kan kun foregå fra den 16. juni til den 30. september, mens privat sejlads kan foregå fra den 16. juni til den 31. december i det tidligere Vejle Amt. Dette kræver dog en tilladelse fra den enkelte bredejer.

    Det er ikke tilladt at sejle uden for tidsrummet 08.00-18:00, da dyrelivet omkring Skjern Å er meget følsomt i morgen og aftentimerne.

    Link til: brochure - sejlads på Skjern Å

    Regler for sejlads:

    • Du må ikke sejle med sammenbundne kanoer. Hold god afstand.
    • Du må ikke sejle mod strømmen, eller ind i bredder, garn eller ruser.
    • Du må ikke larme.
    • Smid ikke affald - tag det med til rastepladserne, hvor der er skraldespande.
    • Du må kun tændes bål på de etablerede bålpladser.
    • Hunde må ikke medtages.
    • Fiskeri må ikke ske fra kano. Fiskeri må kun udføres fra bredden og kun med gyldigt fisketegn.
    • Bemærk at der flere steder kræves et fisketegn fra den lokale fiskeforening ud over det statslige fisketegn.

    Regler for landgang:

    • Brug de anviste telt- og rastepladser.
    • Landgang må ikke ske ved beboelser, haver, hegnede områder eller på dyrket mark.
    • Stemmeværker eller skodder må ikke røres.
    • Husk at stille kanovognene tilbage efter brug.
    • For yderligere information om færdsel i naturen henvises til naturbeskyttelseslovens kap. 4 offentlighedens adgang til naturen.

    Overnatning 
    Overnatning må kun finde sted på de primitive overnatningspladser og camping pladser.

    Der findes på Skjern Å flere steder, hvor man skal have kanoen op af vandet for at kunne passere spærringer som eksempelvis elværket ved MES søen.

    Hvorfor ser Skjern Å så "sjusket" ud?
    Skjern Å har i mange år henlagt som naturvandløb. Vandløbsvedligeholdelsen er derfor forholdsvis begrænset og man vil flere steder støde på træer og buske der hænger ud over åen. Dette er ikke en beslutning, man har taget for at spare penge, men derimod noget man har valgt at gøre for at fremme biodiversiteten i og ved vandløbet. Alle steder med udhængende træer, trærødder og stammer, danner basis for ændrede strømforhold, der igen kan fungere som hvilepladser for vandrende ørred og laks, eller som standplads for de fisk der lever i vandløbet. De forskellige arter af insekter og smådyr der lever i vandløbet stiller også forskellige krav til bundforhold og mængden af organisk materiale, og netop ændrede strømforhold skaber variation i bundsubstratet.

    Når man vedligeholder vandløbet, nøjes man derfor med at fjerne så meget, at man kan komme forbi med en kano, hvilket stiller krav til styrefærdigheden hos den enkelte kanofører. Disse forhindringer virker som et irritationsmoment for nogle sejlere, men har også den modsatte effekt for dem som gerne vil have en fantastisk naturoplevelse, hvor man kommer endnu tættere på naturen, og hvor man kan bruge sin padleteknik. De overhængende træer udnyttes ofte af isfuglen, som man kan være heldig at se hvis man er stille.

    Oplever du problemer undervejs på åen, eller hvis der er passager, der er svært fremkommelige, så bedes du kontakte kanoudlejeren, som derefter tager kontakt til Ikast-Brande Kommune.

    Sejllads på søerne
    Som udgangspunkt er det ikke tilladt at sætte sin båd i vandet på søerne i Ikast-Brande Kommune, med mindre man får tilladelse fra bredejerne.

    Der er dog mulighed for sejlads i det område af Bølling Sø, der ejes af Skov- og Naturstyrelsen.
    Læs mere om aktiviteter ved Bølling Sø. I andre søer, som er i forbindelse med vandløb, skal man have en sejladstilladelse, før man sætter sin båd i vandet. Sejladstilladelser udstedes af Ikast-Brande Kommunes vandløbsgruppe.

    Lystfiskeri i Ikast-Brande kommune
    Der er gode muligheder for lystfiskeri med stang og snøre i Ikast-Brande Kommune. Fine jyske vandløb giver mulighed for fiskeri efter havørred, men også bækørred, gedde og stalling. I søerne er det muligt at fange typiske ferskvandsfisk såsom gedder, skaller, aborrer, sudere, karper m.fl

    Frit fiskeri fra offentlige arealer langs vandløb og søer
    Ikast-Brande Kommune er grundejer ved en række vandløb samt nogle søer. Ved disse steder er der mulighed for at fiske gratis med fiskestang. Husk, at sikre dig, at du står på den rigtige side af vandløbet, da Ikast-Brande Kommune ikke alle steder er bredejer på begge sider af vandløbet.

    Du kan se en oversigt over frit fiskeri i vandløb og søer på nedenstående kort.
    For at få mere information om den enkelte strækning, kan du trykke på ikonet "i" oppe i venstre hjørne. (inde i kortet) 

     

    Det er kun tilladt at fiske langs Ikast-Brande Kommunes offentlige arealer i følgende perioder:

    Sted  Start  Slut 
    Storå 1. marts 31. oktober 
    Brande Å opstrøms Brandlundvej 1. marts 29. oktober
    Holtum Å 16. april 15. oktober
    Brande Å nedstrøms Brandlundvej 16. april  15. oktober
    Motorvejssøerne Hele året, men vær opmærksom på fredningstiderne!


    Lystfiskeri langs privatejede vandløbsstrækninger og i søer

    Lystfiskeri fra privatejede strækninger langs vandløb er ofte udlejet til sportsfiskerforeninger, og kræver normalt indløsning af fiskekort eller lign.
    Lystfiskeri i privatejede søer kræver altid tilladelse fra den enkelte bredejer.

    N.B. Forfodring og anvendelse af feeder er forbudt i alle søer beliggende i Ikast-Brande Kommune.
    Derudover findes flere Put & Take fiskesøer

    Link til fortegnelsen over søerne

    Fisketegn
    Lystfiskere i aldersgruppen 18-65 år skal have det statslige fisketegn for at fiske. Det gælder også for gratis fiskeri på de nævnte strækninger i Ikast-Brande Kommune.

    Læs mere og køb fisketegn på www.fisketegn.dk

    Fredningstider og mindstemål
    Generelle fredningstider samt mindstemål på de enkelte fiskearter skal overholdes - læs nærmere  på fiskeristyrelsen hjemmeside - mindstemål og fredningstider 

    Der kan være lokalt fastsatte fredningstider, særlige bestemmelser og mindstemål i enkelte vandløb, bl.a.  - Skjern Å og Karup Å læs nærmere på de respektive lystfiskerforeningers hjemmesider:
    Skjern Å
    Karup Å 

     

    Genudsætning af fisk
    Genudsætning af fisk bør ske så skånsomt som muligt. 

    Knæk & Bræk.

    For at komme på jagt i kommunens plantager, skal du være medlem af den lokale jagtforening. Foreningen skal have lejet jagtretten af Ikast-Brande Kommune.

    Jægere skal have et gyldigt jagttegn, og de skal have det med sig, når de går på jagt. Jagttegnet giver tilladelse til at drive jagt efter de gældende regler, og det skal fornyes hvert år.

    For at få jagttegn skal du være fyldt 16 år, og enten være opført i Skov- og Naturstyrelsens Jagttegnsregister eller bestå jagtprøven.

    Link til flere information om lokale jagtforeninger i området. Ikast-Brande Kommune er kreds 2:

    Link - Jagtinfo Danmarks Jægerforbund

    Link - Info om jagt - borger.dk