Gå til hovedindhold

Hegnsyn / Mark- og vejfred

Her kan du se, hvad du kan gøre, hvis du og din nabo er uenige om jeres fælles hegn, og hvordan.

Grøn hæk med grøn plæne foran. Solen  skinner lige over hækken.
  • Læs op

Indhold

    Hvis du er uenig med din nabo om noget, der handler om hegn eller beplantning på grænsen mellem jeres ejendomme bør I altid prøve at blive enige selv. I kan som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem jeres ejendomme skal være, når bare I holder jer inden for rammerne af lokal- eller byplanvedtægten eller tinglyste servitutter som skal overholdes.

    Mark- og vejfredsloven indeholder et generelt krav om, at man skal holde sine husdyr på sin egen grund.

    Hegn kan både være levende hegn og faste hegn.
    Levende hegn er typisk hække. En sammenvokset række af træer kan have hegnsfunktion.
    Faste hegn er typisk plankeværker, hegnsmure, trådhegn samt sten- og jorddiger.

    Hegnsloven regulerer hegnsforholdet mellem grundejere, både private og offentlige. Loven omhandler nabohegn, det vil sige hegn mellem grunde, der har fælles ejendomsskel, og hegn mod veje.

    I princippet kan grundejere frit aftale, hvilket hegn de vil have. Hegnsloven almindelige regler anvendes kun, hvor grundejerne ikke kan blive enige og beder hegnsynet om at træffe afgørelse. Findes der særlige bestemmelser om hegnsforholdet mellem ejendommene i servitutter eller en offentlig hegnsregel, for eksempel i en lokalplan, i vejlovgivningen eller en fredningskendelse, gælder disse særlige bestemmelser dog forud for grundejernes aftaler og hegnsloven almindelige regler.

    Det er altid bedst at finde en mindelig løsning med sin nabo. Løser man selv uenigheden, vil det alt andet lige være nemmere af få et godt naboskab. Kan du og din nabo ikke blive enige om hegnet, kan I bruge reglerne i hegnsloven.

    Reglerne og deres anvendelse er blandt andet beskrevet i pjecen: Undgå konflikter med din nabo
    Læs evt pjecen: Hegn og godt naboskab.

    Begge dele finder du lige under kontaktboksen

    Hvis det ikke er muligt at finde en mindelig løsning med din nabo, kan du anmode om et hegnsyn efter hegnsloven bestemmelser. Anmodning om hegnsyn kan kun rejses af en grundejer. Hegnsynet vil indkalde parterne til et forhandlings- og besigtigelsesmøde (en hegnsag). Kan der under en hegnsag ikke opnås enighed (forlig) mellem sagens parter, træffer hegnsynet en afgørelse (en kendelse), som kan indbringes for domstolene (byretten).

    Et hegnsyn koster pr. 1. januar 2024 2.100,00 kr. Det lokale hegnsyn afgør beløbets fordeling mellem parterne.

    Begge parter i en hegnsynssag har mulighed for at søge Landbrugsstyrelsen om, at staten dækker omkostningerne for hegnsynet.

    Inden du anmoder om et hegnsyn, bør du kontakte sekretæren for hegnsynet i Ikast-Brande Kommune:
    Lis Paakjær på tlf. 99 60 33 76 - eller pr. mail på lipaa@ikast-brande.dk 
    eller
    Karin Schnedler,  på tlf. 99 60 32 66 - eller pr. mail på kasch@ikast-brande.dk

    Anmodning om foretagelse af hegnsyn skal ske skriftligt til det lokale hegnsyn.
    Du skal udfylde begæringen på Foreningen af Hegnsyn i Danmark's hjemmeside, www.hegnsyn.dk/ og sende den til:
    Ikast-Brande Kommune,
    Teknisk Område,
    Sjællandsgade 6,
    7430 Ikast,
    eller pr. mail til teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk.

    Det er vigtigt, at du er klar over, at du selv skal oplyse den sag, du vil have hegnsynet til at behandle. Hegnsynet er ikke en myndighed, som skal yde borgerservice; hegnsynet skal, på samme måde som en dommer, neutralt tage stilling til en nabokonflikt om et hegn.

    Det er vigtigt, at begæringens punkt 3. Klagers påstand er klart og præcist formuleret. Med andre ord skal det fremgå klart og tydeligt, hvad du gerne vil opnå, så både modparten og hegnsynet kan forberede sig på sagen.

    👍 Eksempel på korrekt påstand (punkt 3): Jeg ønsker at få ligusterhækken til min nabo, Hans Hansen, nedbragt til en højde på 2 meter.

    👎 Eksempel på forkert påstand (punkt 3): Hegnsynet bedes se på hegnet til min nabo Hans Hansen, og sige om ligusterhækken er for høj.

    Hegnstvister efter hegnsloven behandles af den særlige hegnsmyndighed. I hver kommune findes et lokalt hegnsyn, der udpeges af kommunalbestyrelsen. Hegnsynet er et tvistnævn, som fungerer uafhængigt af kommunen. Kommunen har ingen instruktionsbeføjelse og kan ikke blande sig i hegnsynets sager.

    Træer i haver giver ofte anledning til konflikter mellem naboer. Ofte er der tale om grene, der vokser ind over skel, eller store træer i nærheden af skel, som kaster bladaffald og skygge på nabogrunden.

    Træer er ikke omfattet af hegnsloven – der findes ingen skrevne regler om træer og anden beplantning, der står helt på egen grund. Forholdet er reguleret af den uskrevne naboret, der udgøres af en omfattende domspraksis. Ønsker du at klage over, at naboens træer skygger, eller at grene vokser ind over ens grund m.m., skal du anlægge en civil retssag ved domstolene.

     

    Vær opmærksom på, om der for din ejendom gælder særlige regler i en servitut eller en lokalplan.

     

    Generelt gælder det, at ejendomsretten giver en grundejer ret til at disponere over egen grund, hvilket vil sige, at grene og rødder kan forlanges kappet af i skellinjen. Man kan derimod ikke forlange, at blade og lignende skal holdes på egen grund.

     

    Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle enkelte tilfælde vil træer tilsammen danne et hegn. Hvis det er tilfældet er hegnet underlagt hegnsloven. Hegnsynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Vurderingen bygger blandt andet på, hvor mange træer der er, og om de er ensartede og af samme størrelse. Træerne skal stå på række og med kort indbyrdes afstand og ikke stå længere end 1,75 meter fra skellet. Træerne skal desuden være sammenvoksede ved jorden, og endelig skal træerne udgøre en væsentlig del af skellets længde.

    Hegnsloven omfatter enkelte bestemmelser om grene fra træer og anden bevoksning på nabogrunden:

    • Grene, der beskadiger hegn eller generer færdsel
    • Grene, der er farlige for naboejendommen
    • Grene fra skove.

    Det lokale hegnsyn Ikast-Brande Kommune (fra den 11. oktober 2022 – 31. december 2025):

    Formand:      Tina Ostesen, Brande
    Medlem:        Morten Colbert, Brande
    Medlem:        Peder Bundgaard Lauridsen, Ikast
    Sekretær:      Lis Paakjær, Administration Vest, Sjællandsgade 6,
                        7430 Ikast, tlf. nr. 99 60 33 76, mail: lipaa@ikast-brande.dk 
    Sekretær:      Karin Schnedler, Administration Vest, Sjællandsgade 6,          
                        7430 Ikast, tlf. nr. 99 60 32 66, mail: kasch@ikast-brande.dk 
         

    Loven indeholder regler om erstatning for skader forvoldt af husdyr. Det fremgår af loven, at husdyrets besidder har pligt til at erstatte visse skader, som dyret forvolder, hvis det kommer ind på anden mands grund.

    Erstatningspligten omfatter de jordbrugsskader, som husdyr forvolder ved at nedtræde, afbide eller fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode eller sammentræde jordbunden.

    Erstatningspligten omfatter også skader, som husdyr tilføjer andre husdyr. Det gælder dog kun skade, som husdyret forvolder ved at angribe et andet husdyr eller på anden voldelig måde tilføje det legemsbeskadigelse. Erstatningspligten omfatter ikke skade forvoldt ved bedækning eller smitte.

    Erstatningsansvaret er objektivt. Det er således som udgangspunkt uden betydning, om besidderen kan bebrejdes noget i forbindelse med anbringelsen eller bevogtningen af dyret. Bestemmelsen pålægger ansvar udover, hvad der ville følge af dansk rets almindelige erstatningsregler. 

    Hvis "offeret", som er pådraget skaden, ønsker at fremsætte krav om erstatning skal han, inden 7 dage efter, han er blevet bekendt med skaden, fremsætte anmodning om at få skaden vurderet af de beskikkede vurderingsmænd. I praksis betyder det, at skaden skal anmeldes til sekretæren for hegnsynet inden de 7 dage.

    Sekretær for hegnsynet
    Lis Paakjær, på tlf. 99 60 33 76 eller på mail lipaa@ikast-brande.dk.
    Karin Schnedler, på tlf. 99 60 32 66 eller på mail kasch@ikast-brande.dk

    Når skaden er anmeldt, skal der hurtigst muligt afholdes en vurderingsforretning, hvortil både den skadelidte og besidderen af det/de skadevoldende dyr (hvis han er fundet) indkaldes.

    Selve forretningen foretages normalt af vurderingsformanden og yderligere 1 vurderingsmand, men formanden kan, hvis han undtagelsesvis finder, at der er nogle ganske specielle forhold, der taler for det, lade begge vurderingsmænd deltage sammen med sig selv.

    Hvis skaden er omfattet af mark- og vejfredsloven, skal vurderingsmændene ved en kendelse afgøre erstatningsspørgsmålet. Vurderingsmændene skal, ud over at afsige kendelse om erstatningens størrelse og omfang m.v., også i kendelsen tage stilling til, hvem der skal betale omkostningerne i forbindelse med vurderingsforretningen.

    Der opkræves brugerbetaling i forbindelse med en vurderingsforretning. Priserne reguleres årligt.

    Vederlaget for vurderingsforretninger er pr. 1. januar 2024 1.500 kr., som fordeles med 900 kr. til formanden og 600 kr. til den medvirkende vurderingsmand. Deltager begge vurderingsmænd samme med formanden, er prisen og fordelingen den samme som ved et hegnssyn (2.100 kr. fordelt med 900 kr. til formanden og 600 kr. til hver af de to øvrige vurderingsmænd).

    Hvis det under vurderingsforretningen viser sig, at der ganske vist er sket skade, men en skade, der falder uden for mark- og vejfredslovens rammer, bliver det vurderingsmændenes opgave at få parterne til at prøve på at indgå forlig om erstatning.

    Hvis forlig ikke er muligt, skal vurderingsmændene lave en beskrivelse af skadernes karakter og omfang, men da skaden ikke er omfattet af loven, har de ikke selv hjemmel til at træffe afgørelse, men skal henvise skadelidte til at søge afgørelse ved domstolene, hvor han kan henvise til vurderingsmændenes skadesbeskrivelse.

    Vurderingsmændene skal også i dette tilfælde tage stilling til, hvem der skal betale omkostningerne i forbindelse med vurderingsforretningen.

    I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen tre vurderingsmænd, hvoraf den ene udpeges som formand.

    Vurderingsmændene i Ikast-Brande Kommune er (fra 1. januar 2022 - 31. december 2025):   

    Formand:             Tina Ostersen, Brande 
    Vurderingsmand:  Kirsten Hoffmann, Ejstrupholm
    Vurderingsmand:  Henrik Boelsgaard, Brande

    Sekretær:            Lis Paakjær, Administration Vest, Sjællandsgade 6, 7430 Ikast,
                               tlf. nr. 9960 3376, mail: lipaa@ikast-brande.dk 

    Sekretær:            Karin Schnedler, Administration Vest, Sjællandsgade 6, 7430  Ikast,
                               tlf. nr. 9960 3266, mail: kasch@ikast-brande.dk