Skip to main content

Forbrugsgoder

Du kan søge om at få tilskud til forbrugsgoder, som kan hjælpe dig i hverdagen, hvis du har en varigt nedsat funktionsevne.

Støtte under træ

Et forbrugsgode skal i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Det skal i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse eller være nødvendigt for at kunne udøve et erhverv.

Hvad er et forbrugsgode?

Forbrugsgoder omfatter produkter, der fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos den almindelige befolkning som målgruppe.

Eksempler på forbrugsgoder:

  • El-scooter
  • En 3 hjulet benzindreven knallert
  • Rollator
  • Good grips bestik
  • Gribetang
  • Badebænk

Forskellen på forbrugsgoder og sædvanligt indbo:

Sædvanligt indbo er forbrugsgoder, som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske dette. Der kan ikke søges om tilskud til sædvanligt indbo.

Eksempler på sædvanligt indbo:

  • Stole og lænestole
  • Senge
  • Madrasser
  • Computere
  • Mobiltelefoner
  • Robotstøvsugere
  • Almindelige køkkenmaskiner
  • Ladcykel med eller uden el

Hvilke forbrugsgoder der indgår i sædvanligt indbo, vil løbende ændres i takt med den almindelige samfundsudvikling.

Du skal være opmærksom på, at der ved bevilling af forbrugsgoder oftest vil være en egenbetaling.
Hjælpen udgør som udgangspunkt 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Du kan kun få hjælp, når udgifter til køb af forbrugsgoder overstiger 500 kr.

Lovgivning:

Forbrugsgoder ydes efter Servicelovens § 113.

Kontaktoplysninger og ansøgningsblanket findes øverst i højre side.

Pjecer, kvalitetsstandarder og sagsbehandlingstider