Gå til hovedindhold

Grønne poser

Grønne poser bliver delt rundt 1 gang om året.
Grå poser deles ikke ud.

Grøn og grå pose
  • Læs op

Indhold

    Ikast-Brande Kommune omdeler grønne poser 1 gang årligt til alle husstande med 2 delt affaldsbeholdere.
    Har du brug for flere poser til madaffald eller til restaffald, skal du selv købe affaldsposer, hvor du gør dine indkøb.

    • De grønne poser bliver sorteret fra inden madaffaldet bliver gjort klar til forarbejdning i et biogasanlæg
    • De grønne poser i Ikast-Brande Kommune er lavet af 100 % genbrugsplast
    • Ordningen med at vi sorterer madaffald og restaffald i Ikast-Brande kommune er en rigtig god ordning for miljøet. Når madaffaldet bliver bioforgasset, sikrer vi at næringsstofferne bliver bevaret og kommer tilbage til jordens kredsløb i stedet for at blive brændt af sammen med restaffaldet. Så det nytter altså at sortere affaldet.

    Grønne poser til madaffald omdeles kun én gang om året i efteråret. 

    Poser til restaffald skal du selv købe, hvor du i forvejen gør dine indkøb.

    - Fyld kun poserne halvt inden de kommer i skraldespanden. Så kommer de lettere ud ved tømning.
    - Brug ikke indkøbsposer til affald. De er lavet af for tykt plastik. 

    Affald og Genbrug følger udviklingen og markedet for poser til dagrenovation tæt. Vi erfaringsudveksler ofte med andre kommuner. 

    Borgerne i Ikast-Brande Kommune har sorteret i madaffald og restaffald siden 1990'erne. 

    Derfor bruger vi fortsat plastikposer af 100 % genbrugsplast:

    - Plastikposerne har den bedste holdbarhed
    - Bionedbrydeligt plastik findes ikke (læs mere i denne eksterne artikel. Åbner i nyt vindue)
    - Majs-, papirsposer og lignende egner sig ikke til at opbevare madaffald i 14 dage (som er tømningsfrekvensen)
    - Principielt ønsker vi ikke at bruge fødevarer og naturmaterialer til affaldsopbevaring
    - Poserne sorteres fra i en shreddermaskine før madaffaldet bliver gjort klar til bioforgasning