Dagrenovation kan igen afleveres på kommunens genbrugspladser
Tirsdagens kraftige snefald har endnu en gang besværliggjort skraldemændenes arbejdsforhold, hvilket betyder at en del borgere vil opleve at afhentningen af dagrenovation vil være forsinket, og der vil også være steder hvor affaldet ikke kan afhentes på grund af sne og is på vejene.
Hvis du ikke har fået tømt.
For dem der ikke har fået hentet deres affald opfordrer Ikast-Brande Kommune til at stille en ekstra sæk ved siden af skraldespande ved næste tømning.
Kommunen har ligeledes valgt igen at åbne op for at dagrenovation kan afleveres på genbrugspladserne i de opstillede nødcontainere.
Vi håber på forståelse for de problemer som vejrsituationen giver.