Vintervejret skaber stadig problemer for skraldemændene

Sidste uges tøvejr i dagtimerne og frost om natten har nogle steder gjort vejene meget glatte. Det har været med til at besværliggøre skraldefolkenes arbejde, da det er vanskeligt at komme frem for både skraldebil og skraldemænd, og i løbet af den sidste uge har der også været flere faldulykker. Meteorologerne lover mere sne i de kommende dage. Alle disse omstændigheder gør, at afhentningen af affald er forsinket flere steder i Ikast-Brande Kommune i øjeblikket.
Skraldemændene gør hvad de kan for at komme frem, men vejsituationen er en udfordring i øjeblikket, så sørg for der er saltet og gruset.
Hjælp skraldemændene
Hvis du vil hjælpe skraldemændene med at komme frem til tiden kan du trække spanden frem til skel så de ikke skal bruge så lang tid på at hente skraldespandene frem. Hvis du er tvivl om hvorvidt skraldemanden kan komme ind på din vej på grund af is og sne kan du eventuelt trække din skraldespand frem til nærmeste større stamvej for at få spanden tømt, og husk at give dine naboer besked hvis du gør det.
Hvis du ikke har fået tømt
Hvis man ikke har fået tømt sin skraldespand kan der stilles en sæk ved siden af, som vil blive taget med ved næste tømning.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om den aktuelle situation på dagrenovationsområdet kan fås ved henvendelse på telefonnummer: 9960 3250