Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Obligatorisk selvbetjening

Folketinget har besluttet, at du som borger i Danmark på udvalgte områder i det offentlige skal betjene dig selv digitalt, hvis du kan.

Folketinget har vedtaget, at din kontakt med det offentlige på en række områder skal foregå på nettet. De første områder blev digitale i 2012, og frem mod 2015 kommer flere områder til.

Som borger skal du nu gå på nettet, når du fx skal:

  • melde flytning til folkeregisteret
  • bestille et nyt sundhedskort
  • ansøge om børnepasning i fx vuggestue eller børnehave
  • skrive dit barn op, når det skal starte i skole og SFO.

Herunder kan se en liste over de områder, som enten er flyttet over på nettet eller bliver det i de kommende år:
Se listen over de obligatoriske selvbetjeningsløsninger (nyt vindue)

Hvem gælder loven for?

Udgangspunktet er, at alle borgere, der kan, skal betjene sig selv på nettet ved hjælp af den relevante selvbetjeningsløsning, som kan findes på borger.dk.

Målet med lovgivningen

Den nye lovgivning om digital selvbetjening skal bidrage til regeringens mål om at frigøre offentlige ressourcer og samtidig gøre det lettere for dig at betjene dig selv hos det offentlige.

Frem til 2015 er det meningen, at Danmark indfører obligatorisk digital selvbetjening på flere områder.

Borgere som har svært ved det digitale
De offentlige myndigheder skal yde hjælp og vejledning, hvis du har svært ved at betjene dig selv digitalt.

Hvis der er særlige forhold, der gør, at du ikke kan søge digitalt, er der fortsat mulighed for at få hjælp og vejledning.

Særlige forhold kan være, at du ikke kan bruge digital selvbetjening, fordi du:

  • har et særligt handicap
  • mangler de digitale kompetencer
  • tilhører en gruppe af socialt udsatte borgere
  • har sprogvanskeligheder
  • ikke kan få udstedt NemID, og NemID kræves for den pågældende løsning.

Du kan få hjælp fra din lokale borgerservice og på biblioteker. Her kan du både få vejledning og låne en computer.

Nogle selvbetjeningsløsninger kræver, at du logger dig på med NemID/digital signatur, så det er en god ide at huske at have det klar til brug - fx medbringe dit NemID-nøglekort. Hvis du ikke har NemID, kan du få hjælp til at oprette det i borgerservice.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000

Brande administrationsbygning ||  Nørre Snede administrationsbygning

 
E-mail og Digital Post

Kontakt ved generel henvendelse (uden cpr.nr.)
Kontakt ved personlig henvendelse (med cpr.nr.)

 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.