Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Strategi for Psykiatri og Handicap 2019-2022

I 2018 indsamlede Psykiatri- og Handicap input til en strategi for området. Den 11. marts godkendte et enigt byråd strategien, der skal være retningsgivende for arbejdet de kommende år frem.

Strategi P&H

Den 17. april 2018 var pårørende, foreninger, Handicapråd, ledere og politikere samlet til et visionsmøde. På mødet kom mange gode input, der tog afsæt i, hvad der skulle kendetegne Psykiatri- og Handicap i fremtiden. Forinden mødet havde både borgere og medarbejdere været igennem samme øvelse og alt materiale blev efterfølgende samlet af den nedsatte arbejdsgruppe og kategoriseret i emner/temaer.

I arbejdet med at samle de forskellige inputs tegnede der sig et billede af fire overordnede temaer.

De fire overordnede temaer var:

  • Sundhed
  • Inklusion og fællesskab
  • Høj faglighed
  • Helhedsorienteret indsats

Ovenstående temaer er nu blevet til strategiens 4 strategiske pejlemærker. I strategien er der under hvert pejlemærke en beskrivelse af, hvad der ligger under den pågældende overskrift. Kendetegnende for arbejdsgruppens arbejde har været, at man har arbejdet videre med de input, der var givet. Beskrivelsen af de strategiske pejlemærker tager altså afsæt i de inputs der kom frem undervejs i processen fra både borgere, medarbejdere, pårørende, foreninger, Handicapråd, ledere og politikere.

Kobling til byrådets vision

Arbejdet med at samle det indsamlede materiale skete sideløbende med byrådets visionsarbejde. Da byrådets vision blev fremlagt i juni 2018 mødtes arbejdsgruppen for at holde de inputs, der var indsamlet, op mod byrådets vision. Dette for at sikre sig, at der var en kobling mellem byrådets vision og den udarbejdede Strategi 2019-2022. Der er især fire områder, hvor strategien kobler sig på byrådets vision:

  • "Der er brug for alle" (det oversættes til, at selv om man kan have en psykisk lidelse og/eller et handicap, så skal vi sammen understøtte, at borgeren kan, der hvor det er muligt, indgå i et beskæftigelsestilbud eller komme ind i et arbejdsfællesskab.)
  • "Kloge hoveder og kloge hænder" (det oversættes til, at selv om man kan have en psykisk lidelse og/eller et handicap så skal vi sammen understøtte, at borgeren kan udvikle og uddanne sig på det niveau hvor det er muligt.)
  • "Sund hele vejen" (det oversættes til, at selv om man kan have en psykisk lidelse og/eller et handicap, så skal vi sammen understøtte borgeren i at vælge et sundt og aktivt liv hvis borgeren ønsker det. Arbejdet med sundhed kan ske på flere forskellige niveauer.)
  • "Grundforudsætninger" (det oversættes til "høj faglighed". Vi skal udvikle, fastholde og tiltrække nye dygtige medarbejdere. Dette vil vi eksempelsvis gøre ved at have fokus på at skabe udviklende og attraktive arbejdspladser hvor det gode arbejdsmiljø også vægtes.)

Du kan læse hele strategien her

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.