Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Grarupvej 1B - VVM-screening ledningsanlæg

Ikast-Brande Kommune har VVM-screenet projekt vedrørende etablering af en ledningsanlæg Grarupvej 1B til M/R-station 0101 Brande i henhold til reglerne i VVM-bekendtgørelsens §3 og bilag 2, punkt 3b.

Ikast-Brande Kommune har truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt.

Miljøgodkendelsen udleveres i Teknisk Afdeling, Centerparken 1, 7330 Brande. Eventuelle spørgsmål kan stilles til bimad@ikast-brande.dk eller på telefon 99 60 33 41.

Klage
Der kan efter kapitel 14 i Planloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige senest onsdag den 10. maj 2017.

En eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet. Klager skal indsende sin klage via Klageportalen, som findes på www.borger.dk og http://www.virk.dk/. Klager skal i den forbindelse logge på - typisk ved brug af NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Ikast-Brande Kommune og anses for indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Yderligere oplysninger om klagereglerne kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk, hvorfra der også er link til Klageportalen.

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Eventuel fritagelse for brug af Klageportalen forudsætter, at klager indsender en begrundet anmodning herom til Ikast-Brande Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Ved indsendelse af en klage skal klager indbetale et gebyr på 900 kr for privatpersoner og 1.800 kr for virksomheder og organisationer. (2016-niveau - beløbet indeksreguleres den 1. januar hvert år). Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

Gebyret tilbagebetales, hvis:

  1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves
  2. Klageren får helt eller delvist medhold i klagen
  3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.

Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke.

Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis klager har indledt forhandlinger med ansøger og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret - for eksempel hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring.

Klik her for at se afgørelsen.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 

Tlf: 9960 4000
Fax:9960 4040

E-mail: post@ikast-brande.dk 
Sikker mail: sikkerpost@ikast-brande.dk 
Se hvordan du sender sikker post
 

Brande administrationsbygning

Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.