Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hampen Sø er igen klar til en badetur

Ikast-Brande Kommune har konstateret, at vandet i Hampen Sø igen er klart og fint. Tidligere på ugen blev der konstateret alger og det blev frarådet at bade. Nu kan der igen bades i søen.

Der er dog ingen sikkerhed for, at der ikke kan komme alger igen. Så følg derfor altid de generelle forholdsregler om alger.

 

De generelle forholdsregler ved algeopblomstring er:

  • Se efter, om der er opstillet skilte, som fraråder badning.
  • Lad være med at bade, hvis du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene.
  • Lad ikke børn eller dyr lege i vand med kraftige skumdannelser eller algeopblomstringer - heller ikke selv om vandet er mere klart længere ude.

Alger er planter, der svæver frit i vandet. På en varm sommerdag kan de blomstre op i en sådan grad, at det for eksempel kan se ud, som om vandet er malet med grøn maling. Andre alger kan ved opblomstring klumpe sammen i tykke lag på overfladen, mens nogle danner skum, når de bliver skyllet op på stranden.

De fleste alger er dog helt uskadelige. Selv de få giftige arter er som regel harmløse, da giftstofferne fortyndes i vandet. Men under store opblomstringer kan de udskille så meget gift, at en badetur kan give hovedpine, hudirritationer, feber, kvalme og diarré. Det frarådes derfor at bade i misfarvet eller uklart vand.

Hvis der sker algeopblomstring følger kommunen udviklingen og udsender om nødvendigt advarsel mod badning.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.