Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Pressemeddelelse: Klar til pust?

Der er stadig for mange, der sætter sig bag rettet og kører, når de har drukket alkohol. Med kampagnen ”Klar til et pust?” vil Ikast-Brande Kommune og Rådet for Sikker Trafik nu minde alle om at lade bilen stå, hvis man har drukket alkohol til en af sommerens fester eller sociale sammenkomster.

Billedet viser et kampagneskilt for stop spritkørsel

Hver sommer stopper politiet alt for mange bilister på vejene, der har en for høj promille. Sommerens hygge med grill, strandture, by- og havnefester betyder, at der er mange anledninger til at nyde alkohol. Desværre er der stadig problemmer med folk, der sætter sig bag rettet, selv om de er i tvivl om deres promille.

Det vil kampagnen "Klar til et pust?" ændre på. Hen over sommeren har politiet ekstra fokus på spritkørsel, og samtidig har 78 kommuner, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden sat tusindvis af skilte op langs vejene med teksten "Klar til et pust?". Kampagnen skal minde folk om, at hvis de ikke er klar til at puste i politiets alkometer, så bør de lade bilen stå.

Alkohol i hver 6. dødsulykke 
Mens vi er blevet bedre til at lade bilnøglerne ligge hjemme, når vi tager til julefrokost i december, så kniber det mere i sommermånederne. Ulykkestallene viser, at der sker flere ulykker med alkohol på vejene i juni og juli måned end i f.eks. december. Derfor sætter kommunerne, Rådet for Sikker Trafik og politiet ekstra fokus på spritkørsel hen over sommeren.

Tallene viser også, at i perioden 2013-2017 har 134 mennesker mistet livet og 915 personer er kommet alvorligt til skade i trafikulykker med et motoriseret køretøj, hvor der har været alkohol involveret (se tallene pr. politikreds længere nede).

I en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik gennemførte blandt 1.400 bilister i 2017, svarer 13 % af dem, at de har kørt bil, selv om de var i tvivl om deres promille. Derfor opfordres alle nu til at lade køretøjet stå, hvis man er det mindste i tvivl om sin promille.

Det er svært at beregne sin promille, så lad være med at tage chancen. Alt for ofte går det galt, og man risikerer at skade enten sig selv og andre eller at miste kørekortet. Skal du til et sommerarrangement, hvor der er alkohol, så lad bilen stå der hjemme og planlæg på forhånd, hvordan du kommer sikkert hjem, siger Maria Bryld Tværmose Hansen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Gode råd
Der skal ikke meget til, før de fleste når grænsen for spirituskørsel på 0,5 promille. Det sikreste er at lade bilen stå derhjemme, hvis du ved, at du vil drikke alkohol eller at drikke max en genstand.

Du kan ikke øge forbrændingen af alkohol. Lige meget om du danser, drikker kaffe, tager bad eller trækker frisk luft.

Fakta

Se Rådet for Sikker Trafiks temaside om spritkørsel: www.sikkertrafik.dk/pust

Her kan du se de 78 kommuner, der er med i spritkampagnen "Klar til et pust?": https://www.sikkertrafik.dk/media/7448/kommuner-i-spritkampagne-juni-2018.pdf

Ulykkestal pr. politikreds

Personskader i ulykker med mindst én alkoholpåvirket fører af et motoriseret køretøj 2013-2017 (kilde: Vejdirektoratet):

Politikreds

Dræbte

Alv. tilskadekomne

Total

Bornholm

3

4

7

Fyn

14

99

113

Kbh. Vestegn

6

30

36

København

10

47

57

Midt- Vestjylland

27

131

158

Midt- Vestsjælland

14

59

73

Nordjylland

22

132

154

Nordsjælland

6

52

58

Syd- Sønderjylland

5

78

83

Sydsjælland

9

79

88

Sydøstjylland

9

60

69

Østjylland

15

58

73

I alt

140

829

969

Har du spørgsmål kan du kontakte

Lene Krogh, Ingeniør i Ikast-Brande Kommune, tlf.: 9960 3253

Maria Bryld Tværmose Hansen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik, tlf.: 2364 5548.

Jeppe Holm Gudmandsen, pressemedarbejder, Rådet for Sikker Trafik, tlf.: 2811 5863.

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000

Brande administrationsbygning ||  Nørre Snede administrationsbygning

 
E-mail og Digital Post

Kontakt ved generel henvendelse (uden cpr.nr.)
Kontakt ved personlig henvendelse (med cpr.nr.)

 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.