Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Ikast-Brande Kommune har ansat direktør for teknik, miljø, erhverv og stabe

Et enigt ansættelsesudvalg har ansat Kenneth Jensen som direktør for områderne teknik, miljø, erhverv og stabe. Han tiltræder stillingen pr. 1. januar 2018.

Kenneth Jensen

Kenneth Jensen er 49 år og bor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som chef for kultur, plan og erhverv i Syddjurs Kommune. Derudover har han mere end 10 års erfaring fra Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune, hvor han blandt andet har været leder af Trafik og Vejes myndighedsafdeling. Kenneth Jensen er uddannet advokat og har en master i strategi og ledelse.

Vicekommunaldirektør Flemming Storgaard er meget tilfreds med ansættelsen af den nye direktør:

- Jeg er meget glad for, at Kenneth Jensen har sagt ja til at være direktør hos os og glæder mig til samarbejdet i det nye år. Kenneth har en solid baggrund i det offentlige og en stor viden om de områder, han kommer til at beskæftige sig med hos os. Ligeledes har han en stærk ledelsesmæssig baggrund, han kan trække på som direktør ved Ikast-Brande Kommune.

En del af holdet

Kenneth Jensen glæder sig til at blive en del af Ikast-Brande Kommune og understreger i forbindelse med ansættelsen:

- Ikast-Brande Kommune har gjort sig særdeles positivt bemærket i en længere årrække. Erhvervsvenligheden er i top, og kommunen har som mental frikommune sat retning for de kommende års udvikling. Jeg glæder mig meget til at blive en del af holdet og sammen med både medarbejdere, borgere og virksomheder at understøtte den fortsatte gode udvikling.

Kommunens nye direktør blev valgt til stillingen blandt et stærkt ansøgerfelt på 32 ansøgere.

 

Pressemeddelelse udsendt den 28/11 2017

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000

Brande administrationsbygning ||  Nørre Snede administrationsbygning

 
E-mail og Digital Post

Kontakt ved generel henvendelse (uden cpr.nr.)
Kontakt ved personlig henvendelse (med cpr.nr.)

 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.