Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Pressemeddelelse: De ældste skolebørn kommer oftest til skade i trafikken

Når landets skoleelever skal ud på vejene efter sommerferien, er det ikke de nye og uerfarne skolebørn, men derimod de ældste elever, der kommer ud for flest trafikulykker.

Det er de 13-16 årige, der kommer mest til skade i trafikken. Ifølge ulykkesstatistikkerne kommer over ti gange så mange 16-årige alvorligt til skade eller bliver dræbt som 6-årige.
Derfor sætter Ikast-Brande Kommune, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden nu fokus på teenagere med den landsdækkende kampagne "Teenager i trafikken".

Kampagnen skal minde forældre om, at de stadig har et ansvar, når børnene bliver ældre, og det nytter at blande sig.

  • Når børnene bliver ældre, færdes de i højere grad alene i trafikken. Men teenagere har så meget andet i hovedet end trafiksikkerhed, så når det går galt, er det ofte, fordi de er uopmærksomme. De tager måske nogle chancer eller glemmer at fokusere på omgivelserne, når de f.eks. cykler sammen med deres venner. Derfor er det så vigtigt, at vi forældre også taler trafik og laver aftaler med vores store børn, for de har virkelig brug for det, siger Gitte Aagaard, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Politi og plakater på skolevejene
I forbindelse med kampagnen laver politiet også kontroller på skolevejene. Det sker i ugerne 32 og 33, hvor skolerne starter op efter ferien. Hvert år viser politiets kontroller nemlig, at mange bilister kører for stærkt på skolevejene. Ikast-Brande Kommune sætter i den forbindelse plakater op ved skolerne, som skal minde bilisterne om at være ekstra opmærksomme på store og små skolebørn.

  • Som barn eller ung kan det være svært at overskue den ofte kaotiske morgentrafik omkring skolerne. Derfor er det vigtigt, at flere bilister sænker farten og viser hensyn, så ingen skoleelever kommer til skade i trafikken, siger Henrik Engedahl, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune.

Kampagnen "Børn på vej/teenager i trafikken" løber af stablen i hele landet fra den 7. august til den 3. september.

Kontakt
Gitte Aagaard, seniorkonsulent, Rådet for Sikker Trafik, tlf.: 2246 6969
Lene Krogh, Ingeniør, Ikast-Brande Kommune, tlf.: 9960 3253

Sådan ser antallet af dræbte og tilskadekomne teenagere ud i din politikreds (kilde: Vejdirektoratet)

Pressemeddelelse De Aeldste Skoleboern Kommer Oftest Til Skade I Trafikken 002

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 

Tlf: 9960 4000
Fax:9960 4040

E-mail: post@ikast-brande.dk 
Sikker mail: sikkerpost@ikast-brande.dk 
Se hvordan du sender sikker post
 

Brande administrationsbygning

Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.