Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Idéerne blomstrer i Ikast-Brande Kommunes digitale forsamlingshus

Mere end 200 idéer er det blevet til i Ikast-Brande Kommunes digitale forsamlingshus. Idéer, som borgere og medarbejdere har budt ind med på Facebook og mail for at bidrage til, hvordan Ikast-Brande Kommune får mest muligt for færre penge i en tid, hvor der skal spares.

Vi er trukket i arbejdstøjet

De mange idéer fra Det digitale Forsamlingshus breder sig over hele kommunens virke. En række af idéerne arbejdede kommunen allerede med i forvejen. Den brede pallette af nye indspark vil fagfolk i løbet af de kommende måneder forholde sig til og vurdere i forhold til potentialet for besparelser.

- Vi er meget tilfredse og glade for alle de idéer, vi har modtaget, og den store interesse, vi har oplevet. Idéerne bliver alle vendt og drejet på workshops af både inviterede borgere, medarbejdere og politikere. Samtidig trækker vi også selv i arbejdstøjet og kigger nærmere på, hvor stort potentialet er i de enkelte idéer for at spare, forklarer projektleder Lisa Gramkow Østergaard.

Mere hjælp-til-selvhjælp

Nadia Bøgebjerg Nielsen, der bor i Ikast og arbejder som social- og sundhedshjælper deltog på den første workshop. Her var hun sammen med andre borgere, fagfolk og politikere med til at vurdere alle de idéer, kommunen havde modtaget på ældre-, psykiatri-, handicap- og arbejdsmarkedsområdet.

- Vi snakkede om, hvordan kommunen kan arbejde mere med hjælp-til-selvhjælp - for eksempel i hjemmeplejen. Der er situationer, hvor hjemmeplejen fortsætter med at hjælpe, selvom den enkelte godt selv kan varme sin aftensmad eller tage sine støttestrømper af med hjælp fra hjælpemidler. Der kan sagtens spares, uden at det forringer kvaliteten, vurderer Nadia Bøgebjerg Nielsen.

Idéer indgår i byrådets drøftelser

I løbet af de næste måneder vurderer og beskriver Ikast-Brande Kommune konsekvenserne af de idéer, det giver bedst mening at arbejde videre med. Beskrivelserne skal være færdige inden sommerferien og kommer til at indgå i byrådets drøftelser af det kommende budget.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om processen på www.ikast-brande.dk/mestmuligt og tage et kig i idékataloget, hvor idéerne vurderes på følgende områder: ældre-, psykiatri-, handicap- og arbejdsmarked.

Pressemeddelelse udsendt den 24. april 2017

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000

Brande administrationsbygning ||  Nørre Snede administrationsbygning

 
E-mail og Digital Post

Kontakt ved generel henvendelse (uden cpr.nr.)
Kontakt ved personlig henvendelse (med cpr.nr.)

 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.