Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Kunstværker under åben himmel

Nu bliver det lettere at forstå kunsten i Ikast-Brande Kommune! Mandag den 7. november 2016 klipper formand for Kultur- og Fritidsudvalget Helle Mathiasen og Kunstpakhusets formand Steen Aaes-Jørgensen snore og offentliggør de nye info-skilte med QR-koder på kunstværker i kommunen. Det vil være en god idé at downloade en QR-app til egen smartphone forinden de to seancer, fortæller kultur- og biblioteksleder Martin Lundsgaard-Leth. Snorene klippes i Ikast og Brande den 7. november: kl. 14.30 ved gavlmaleriet 'Akrobatfantasi', Storegade 7, 7330 Brande og kl. 15.30 ved 'Min jødiske kirkegård', Skulpturparken, Frisenborgparken 85, 7430 Ikast. Alle interesserede er velkomne.

Et hurtigt overblik.. og indblik 

Med de nye info-skilte ønsker Ikast-Brande Kommune at skabe endnu større opmærksomhed og forståelse for de fantastiske skulpturer og gavlmalerier, der findes i området.  

- Det er en glimrende måde at formidle kunstværkernes budskab på. Med info-skiltene og QR-koderne kommer vi i højere grad ud med kunsten til både kommunens borgere og de turister, der lægger vejen forbi for at opleve de storslåede kunstværker, vi har. Info-skiltene giver et hurtigt overblik og samtidig mulighed for, at man kan fordybe sig yderligere via QR-koderne, fortæller Helle Mathiasen. 

Et stort plus 

Info-skærmene er finansieret af Kultur- og Fritidsudvalget. Idéen opstod i sin tid i Kunstpakhuset.    

- Jeg er rigtig glad for, at idéen nu er blevet til virkelighed. Der er etableret nye info-skilte ved et stort antal af kommunens udendørs kunstværker, hvor vi med en præcis og kort tekst fortæller navnet på værkets kunstner, hvilken titel værket har, årstal for værket og navnet på giveren. Desuden har skiltene en QR-kode, som giver mulighed for, at interesserede kan tilegne sig mere viden om kunstneren og værket. Det er et stort plus for kunsten i vores område, at vi har fået skiltene, slutter Kunstpakhusets formand Steen Aaes-Jørgensen.

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 

Tlf: 9960 4000
Fax:9960 4040

E-mail: post@ikast-brande.dk 
Sikker mail: sikkerpost@ikast-brande.dk 
Se hvordan du sender sikker post
 

Brande administrationsbygning

Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.