Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Kom på natravnetur i Nørlund Plantage

Harrild Hedes Venner og Naturstyrelsen Midtjylland inviterer alle interesserede med på natravnetur på Harrild Hede og i Nørlund Plantage onsdag den 13. juli. Turen foregår dels i privatbiler, dels til fods.

img_1007

Onsdag den 13. juli har alle interesserede mulighed for at komme med på en spændende natravnetur i Nørlund Plantage. Blandt fugleinteresserede er den nordlige del af Nørlund Plantage kendt for at huse flere par natravne, så her er der gode muligheder for at få natravnens underlige, snurrende sang at høre i den lyse sommernat. Og turen er næsten kun for natteravne, for natravnen kan normalt først høres efter solnedgang.

Derfor starter turen først kl. 21:30 ved Naturcenter Harrild Hede. Herfra kører vi i kortege i egne biler op over Harrild Hede og andre af plantagens hedestrøg. Måske er vi heldige at se noget af plantagens hjortevildt undervejs. Nord for Kæret stopper vi og fortsætter til fods mod nord. Her kan vi sikkert høre fugle som sangdrossel og rødhals synge godnat, og måske lader hedelærken sin vemodige fløjtetrille lyde ud over området.

Når solen er gået ned, er scenen overladt til natravnene - måske med gæsteoptræden fra en skovsneppe. Husk myggebalsam!

Turen ledes af ornitologen Niels Peter Brøgger, der gennem mange år har fulgt natravnene i Nørlund Plantage, og naturvejleder Torben Bøgeskov fra Naturstyrelsen.

Naturcenter Harrild Hede ligger på Fasterholtvej 36, 7330 Brande (husk at angive Brande eller Ejstrupholm som bynavn, hvis du bruger GPS!)

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.