Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Pressemeddelelse - Ikast-Brande Kommune med i trafiktest

Ulykker med børn og unge i trafikken skal ned. Derfor arbejder Ikast-Brande Kommune målrettet med at gøre skolevejene mere sikre.

En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden viser, at arbejdet går fremad.

Hvert år kommer børn på skadestuen, efter at de er kommet til skade i trafikken, som fodgænger, på cykel eller knallert. Hver ulykke er en for meget, og derfor har Ikast-Brande Kommune sat sig for, at kommunens børn skal blive til mere sikre trafikanter.

Sammen med skoler, politi og forældre har man i kommunen sat gang i arbejdet med at klæde børnene bedst muligt på. Det gør man blandt andet ved at sikre, at skolerne underviser børnene i færdsel, så de lærer færdselsreglerne og om risikoen i trafikken. Men det handler også om at undgå trafikkaos ved skolerne, så skolevejene bliver mere sikre.

I den nationale "Kommunernes Skoletrafiktest 2015", som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har gennemført, kan man se, at kommunens arbejde går fremad.
Ikast-Brande Kommune er, fra 2014 til 2015, gået fra 44 til 61 point ud af 100 mulige point i testen. Det skyldes, at kommunen det sidste år blandt andet har haft særligt fokus på sikring af skoleveje. For eksempel er der i 2014 opsat skolepatruljeblink ved alle de skoler, der har en skolepatrulje.


- Det er vigtigt, at vores børn og unge kan færdes sikkert i trafikken, og vi er derfor stolte af at være gået frem i den seneste test. Ikast-Brande Kommune vil også fremover have fokus på at skabe sikre skoleveje og gøre vores børn og unge til gode trafikanter, udtaler Henrik Engedahl, Formand for Teknik og Miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune.

Børn skal klædes på
I testen måles kommunerne også på, om der bliver afholdt cyklistprøver på skolerne og om der er regler for, at alle børn skal køre med cykelhjelm, når klasserne skal på tur. Desuden undersøges det, om kommuner og skoler er gode til at inddrage politiet og forældrene i arbejdet.

Forældrenes rolle er vigtig, da de både er rollemodeller for børnene og kan træne med børnene i trafikken, og lære dem, hvad man skal være opmærksom på, når man går eller cykler.

Undersøgelsen viser, at mange kommuner prioriterer arbejdet, hvilket skaber glæde hos Rådet for Sikker Trafik.

- Vores årlige undersøgelse viser, at det går klart fremad i mange kommuner med at gøre børnene mere sikre i trafikken. "Det er vigtigt, at kommuner og skoler arbejder aktivt med det her, så børnene bliver klædt godt på til den dag, hvor de skal færdes alene i trafikken, siger Janne Gundersen, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik".


Stor fremgang
97 kommuner har deltaget i Rådet for Sikker Trafik og TrygFondens "Kommunernes Skoletrafiktest 2015", hvilket er rekord. Over hele linjen kan man se en markant fremgang, siden testen blev indført for seks år siden.

Stadig flere kommuner gør mere og mere for børn og unges trafiksikkerhed. De grønne kommuner på kortet klarer sig bedst.

Tryk på billede for større foto - Se resultatet for hver kommune

billedet viser skitse over resultatet af kommunernes Skoletrafiktest 2015

Stadig flere kommuner gør mere og mere for børn og unges trafiksikkerhed. De grønne kommuner på kortet klarer sig bedst.

Fakta:

  • Hvert år kommer cirka 4000 børn i alderen 7 - 14 år på skadestuen efter de er kommet til skade som fodgænger eller cyklist.
  • Når børnene forlader skolen efter 9. eller 10. klasse, stiger risikoen for at blive involveret i en trafikulykke.
  • 99 % af ulykkerne i trafikken skyldes menneskelige fejl. Derfor er det vigtigt, at børn og unge undervises i risikoen i trafikken, så de ved, hvordan de passer bedst på sig selv.

Om undersøgelsen:
Hvert år tager Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden temperaturen på kommunernes indsats på trafiksikkerhedsområdet i forhold til børn og unge. Det sker med "Kommunernes Skoletrafiktest", som angiver hvor gode kommuner og skoler er til at prioritere arbejdet med at gøre børn og unge mere sikre i trafikken. Kommunerne kan score op til 100 point efter, hvor meget de gør. Her kan du se resultatet for de enkelte kommuner: http://bit.ly/1D0Tau8 

Kontakt:
Lene Krogh, ingeniør, Ikast-Brande Kommune på tlf.: 99 60 32 53
Janne Gundersen, seniorkonsulent, Rådet for Sikker Trafik på tlf.: 24 45 52 80.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.