Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hør musik med Bibzoom

Få musikbiblioteket ind på computeren. Brug Bibzoom! Her er musik for alle og masser af det! Bibliotekernes musiktjeneste BibZoom.dk tilbyder en lang række digitale muligheder samlet i én pakke, til alle bibliotekets brugere.

Billede af Bibzoom
 
For det første giver BibZoom.dk adgang til ca. 10 millioner musikfiler hele ugen, alle døgnets timer. Her er meget af det nyeste bl.a. fra Nik og Jay, Bruce Springsteen eller Carpark North. Klassisk rock og pop er der også i rigelig mængde - hør evergreens fra Eric Clapton og populære Bamses Venner. Hvis lysten mere er til det klassiske, er der nye indspilninger af klassiske perler som Bellinis opera "Norma". Her er kort sagt noget for enhver smag. 
 
Bibliotekets brugere kan også være med til at at forme en del af indholdet på BIbzoom. Ikast-Brande Bibliotek kan nemlig lave en lokal musikradiostation. Det kan lade sige gøre, hvis lånerne indsender eller afleverer en seddel med deres yndlingsmusikstykke på Ikast Bibliotek. Alle favoritnumrene bliver så sammensat til en radiostation for Ikast-Brande Bibliotek, som alle Bibzoom brugere over hele landet kan lytte til. Blandt dem der indsender eller afleverer titlen på et yndlingsmusikstykke, trækkes der lod om et sæt gode Sandberg hovedtelefoner, så Bibzoom kan høres med den bedst mulige lydkvalitet, hvad end der lyttes på computer eller smartphone. 
 

Nem og gratis at bruge

Bibzoom er nem at benytte, her er ingen reklamer og det hele er gratis! Som en ekstra bonus præsenterer Bibzoom nyheder og guides til musikken.   
 
De største navne på Bibzoom hitlisterne sidste år, var bla. Marie Key og Elvis Presley. Andre navne var David Bowie, Nephew og Shubidua. Listerne fortæller om en enormt bred musiksmag hos de mange tusinde danskere, der har brugt musik online hos bibliotekernes musiktjeneste. Men musikken er ikke alt, Bibzoom indeholder også musik og film på flere forskellige sprog. I Bibzoom world findes både musik og film på bl.a arabisk, bosnisk.
 
Det må heller ikke glemmes, at Bibzoom også indeholder en stor kulturdel. Det lyder måske lidt tørt, men det er det langt fra. I denne del er der masser af reklamefilm fra 1970'erne til i dag. Der er mulighed for et festligt gensyn med bl.a. de klassiske Squash reklamer med Jakob Haugaard og Finn Nørbygaard, Perletand med Dirch Passer, Stryhns leverpostej og andet godt. Det kan vist godt siges at reklamerne er både et godt grin og et studie værd.
 

Både til PC, Mac og smartphones

Bibzoom kan benyttes af både PC- og MacBrugere. Der kan hentes en app til PC eller Mac, så der kan laves playlister, eller også kan musikken downloades.  Prøv det derhjemme eller kom på Ikast Bibliotek og få en demonstration. 
 
Til smartphone-brugere er der en smart radio-app, med mange forskellige stationer, med masser af musik indenfor alle genrer, f.eks. blues, reggae, soul og temaer som festivalguides, filmmusik, børnemusik og meget andet. 
Er der problemer med at benytte det, er der hjælp at hente på Bibzoom, Bibzooms facebookside  og selvfølgelig også på Ikast eller Brande Bibliotek.
 
Alt hvad der kræves for at kunne benytte Bibzoom er en registrering som bruger på et af Ikast-Brande kommunes Biblioteker.  
 
Andet billede af Bibzoom  
 
 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.