Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Ikast-Brande har fortsat Danmarks bedste erhvervsklima

Dansk Industri har for femte år i træk offentliggjort deres store analyse af erhvervsklimaet i de danske kommuner. For fjerde gang indtager Ikast-Brande undersøgelsens førsteplads – og med det flotteste resultat nogensinde.

Prisoverrækkelse - lille

 

- Jeg er utrolig stolt over, at titlen som kommunen med det bedste erhvervsklima i Danmark endnu engang tilfalder Ikast-Brande. Vi har skabt en kultur i kommunen, hvor både politikere og embedsmænd ønsker at finde løsninger sammen med vores virksomheder. Hvor vi er villige til at lade os udfordre af såvel borgere som virksomheder, og hvor vi ved, at vi skal finde nye og anderledes måder at løse opgaverne på. Det er helt klart vores styrke, siger borgmester Carsten Kissmeyer.

Fremgang over hele linjen

Siden 2010 har Dansk Industri hvert år taget temperaturen på erhvervsklimaet i 96 kommuner i Danmark. Undersøgelsens resultater er baseret på svar fra 6.777 virksomheder landet over samt offentligt tilgængelige statistiske data. I den netop offentliggjorte undersøgelse har Ikast-Brande Kommune forbedret sig på både de objektive statistiske rammevilkår og virksomhedernes subjektive vurdering af erhvervsklimaet. Kommunen kommer ud med det flotteste resultat nogensinde.

Undersøgelsen har 11 kategorier, og i samtlige 11 kategorier er kommunen placeret i top fem, hvilket ikke er sket før. I fem af kategorierne er Ikast-Brande Kommune placeret som nummer 1. Det drejer sig om 'overordnet vurdering af erhvervsvenligheden', 'kommunal sagsbehandling', 'skatter, afgifter og gebyrer', 'fysisk planlægning' og 'information og dialog
med kommunen'. 

- Jeg er særlig glad for, at vi ligger nr. 1 i kategorien information og dialog med kommunen. Det viser, at både politikere og embedsmæbnd har fokus på den direkte kontakt med virksomhederne. Vi er tilgængelig og deltager gerne i møder med virksomhederne for at få løst konkrete udfordringer hurtigt og effektivt. Det er langt mere effektivt at mødes rundt om det samme bord end at blive ved med at skrive frem og tilbage. På den måde undgår vi mange misforståelser, siger viceborgmester Preben Christensen. 

Ringe i vandet

Ligesom de tidligere år, har virksomhederne fået nogle ekstraspørgsmål, som ikke indgår i den samlede rangering.

Af ekstraspørgsmålene fremgår det, at 82 pct. af de virksomheder fra Ikast-Brande Kommune, som har besvaret spørgeskemaet, vil anbefale kommunen til andre virksomheder. Tilsvarende mener hele 88 pct., at Ikast-Brande Kommune arbejder aktivt på at blive en endnu bedre erhvervskommune.

- Vi er hele tiden opmærksomme på, hvordan vi kan blive endnu bedre, og jeg er glad for, at det også er den måde, virksomhederne opfatter os på. Når virksomhederne fortæller den gode historie om os og om at drive virksomhed i Ikast-Brande, breder det sig som ringe i vandet og får en selvforstærkende effekt, slutter Carsten Kissmeyer.

Den officielle kåring finder sted klokken 08.00 i Jobboxen på rådhuset i Ikast. Pressen er velkommen til at deltage.

 

Pressemeddelelse udsendt den 3/9 2014

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.