Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Lap huller i vejen med mobilen

Borgertip er en ny app fra Ikast-Brande Kommune. Så kan du med mobiltelefoner og tablets let og hurtigt gøre kommunen opmærksom på f.eks. huller i vejen, væltede skilte eller smidt affald.

Billede af asfalt og mobiltelefon med app'en BorgerTip på skærmen

Okay, du kan måske ikke lappe huller i vejen direkte med din mobil. Men med et lille smart program til telefonen eller tabletten, kan du let og hurtigt taste ind, hvor du har set hullet. Meldingen får kommunens folk i Drift- og Anlægsafdelingen med det samme. Så snart det er muligt, kan de rykke ud og se på skaderne.

Borgertip er navnet på denne nye, gratis app til mobiltelefoner og tablets . Med app'en kan du hjælpe din kommune med at gøre tingene endnu bedre, når du har tid. Du kan kort sagt døgnet rundt rapportere, hvis du ser noget på veje, stier og andre offentlige områder, der trænger til at blive gjort noget ved.

Et godt tip

Der er flere gode grunde til, hvorfor vi skal have Borgertip i Ikast-Brande Kommune, fortæller Allan Lyng Hansen, chef for Drift- og Anlægsafdelingen:

"Teknisk Område vedligeholder over 1000 km offentligvej og 360 ha grønne områder, så vi kan desværre ikke være alle steder hver dag. Huller i asfalten, manglende skilte eller dårlige fortove er ikke kun til gene for trafikanter og fodgængere, men kan også føre til uheld og trafikulykker, så derfor vil vi gerne endnu hurtigere have kendskab til de problemer, som borgerne, der færdes rundt i kommunen, opdager, så vi kan får skaderne udbedret endnu hurtigere end i dag. Derfor håber vi kommunes borgere vil hjælpe os med at melde ind, når der er noget, som ikke er i orden."

Borgertip bruger GPS-koordinater, så hvis du tager et foto af skaden, og indsender det, kan kommunen præcist se, hvilket sted det drejer sig om. Det er valgfrit, om du vil sende et billede. Du kan også bare skrive adressen.

Du behøver ikke at have verdens smarteste telefon eller tablet for at hjælpe med at holde kommunen pænere. Det er også muligt at bruge Borgertip fra en almindelig computer.


Du kan finde app'en Ikast-Brande Borgertip her: 

Billede af Borgertip QR-kode

Hent Borgertip til iPhone, iPad eller iPod Touch 

Hent Borgertip til Android-telefoner

 

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.