Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Ikast Moské har den bedste valgidé

Ikast Moské modtog onsdag aften hæder og 10.000 kroner for arbejdet med at få flere til at stemme.

 Recep _avsever

Det blev Ikast Moské, der kom med den bedste valgidé og modtog 10.000 kroner i Ikast-Brande Kommune og Focus Ikast-Brandes konkurrence om, hvem der kan komme med den bedste idé til at få flere til at stemme.

Ikast Moské har selv taget initiativ til at holde valgmøde for vælgere med tyrkisk baggrund, og det tiltag blev belønnet onsdag aften til det store debatmøde i Quben på Ikast Gymnasium.

Recep Avsever fra Ikast Moské modtog prisen, som udover 10.000 kroner bestod af et diplom og blomster. Han var både glad og overrassket over at blive udråbt som vinder og få ros af kommunaldirektør Henning Hansen.

 Recep Avsever håber på, at valgmødet kan være med til at gøre en forskel og motivere lysten til at stemme.

 - Jeg håber, at de vælgere, som var med til mødet, kan fortælle budskabet videre til mange flere, så vi kan være med til at øge valgdeltagelsen. Det var desværre kun cirka 50 procent af tyrkerne, der stemte ved sidste valg, og vi håber, at tallet kan komme meget højere op denne gang, sagde han.

Pengene skal gå til udstyr, så der bliver bedre forhold til at se film og fodboldkampe i Ikast Moské.

 - Det kommer til at motivere de unge, at de kan se, at der sker noget, lød det fra Recep Avsever.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.