Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Ikast-Brande tæt på valg i verdensklasse

Næsten 3,5 procent flere stemte i Ikast-Brande Kommune i forhold til valget i 2009.


"Hvis I øger valgdeltagelsen med fem procent, så er det verdensklasse", sagde valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, da han hørte om Ikast-Brande Kommunes høje ambitioner med at øge valgdeltagelsen med fem procent ved valget 19. november i forhold til valget i 2009.

Med en øget valgdeltagelse på 3,44 procent nåede kommunen ikke helt op på verdensklasse ved tirsdagens valg, men det er et flot resultat, lyder det tilfredst fra borgmesteren og kommunaldirektøren.


 - Det synes jeg faktisk er flot. Når vi ser på det i forhold til, hvad vi landende på sidste gang, så lander vi på knap 75 procent. Det synes jeg, at vi skal sige til hinanden, at det er godt gået. Der har været en tilbøjelighed til, at folk har mødt frem denne gang. Kampagnen lokalt og på landsplan ser ud til at virke, og medierne har været med. Det er glædeligt at se, at demokratiet arbejder, og at folk også deltager, siger borgmester Carsten Kissmeyer og kommunaldirektøren tilføjer:


 - Det er fantastisk flot, at der er så mange borgere, der har valgt at stemme og deltage i demokratiets festdag. Jeg er rigtig glad for den store indsats for at få flere til at stemme, der har været gennem hele valgkampen. Godt gået og tak for indsatsen til de mange, som har
bidraget til at hæve stemmetallet, lyder det fra kommunaldirektør Henning Hansen.

I 2009 havde Ikast-Brande en af landets højeste valgdeltagelser med 71,45 procent. Dermed skulle resultatet ramme 76,5 for at komme i mål - det endte på 74,89 procent.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.