Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Borgermøde om Det Nye hospital i Vest, Gødstrup

Kom med til borgermøde om det nye hospital d. 3. april kl. 17.30-21.00. Hør nærmere om planerne og kom gerne med dine spørgsmål og input. Det foregår i Musikteatret i Holstebro.

Musikteatret Holstebro


Hvad er planen?

Der er fuld fart på planlægningen af Det Nye hospital i Vest, Gødstrup (DNV). Men hvad er det, som arkitekterne har i støbeskeen, hvordan kommer det til at se ud, og hvad er det et moderne hospital skal kunne?

Nu kan du få svar på det og alle de andre spørgsmål, du måtte have om DNV, når regionsrådsformand Bent Hansen og hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest fortæller om, hvad det store byggeprojekt kommer til at betyde for patienter, pårørende og borgere i den midt- og vestlige del af Region Midtjylland.

"DNV-Gødstrup bliver en vigtig brik i fremtidens sundhedsvæsen, og det er det første af de nye akut-hospitaler, som bliver bygget på bar mark. Det giver os alle forudsætninger for at skabe et hospital i verdensklasse i den vestlige del af Region Midtjylland. Hver en sten bliver vendt for at skabe gode løsninger i en unik ramme," siger regionsrådsformand Bent Hansen.

DNV bliver bygget ud fra en vision om at skabe Patientens Hospital, og derfor er det utrolig vigtigt for udviklingen af hospitalet, at borgerne får en mulighed for at byde ind med deres ønsker, behov og gode ideer til indretningen af det, de forstår ved udtrykket Patientens Hospital.  

Deltag i workshops 

Efter oplæg fra Bent Hansen og HL vil der således blive afholdt workshops, som går i dybden med de emner, som betyder mest for borgerne.

"Vi tror på værdien i at give brugerne mulighed for at forholde sig til projektet i de forskellige faser af planlægningen. Vi er nået langt, men der stadig lang vej endnu, og den vej kan deltagerne i borgermødet være med til at præge," siger chefsygeplejerske i Hospitalsenheden Vest, Ida Götke.  

Tilmelding

Der vil blive serveret en let forfriskning, sandwich, samt kaffe og kage og af hensyn til bestilling af mad og drikke er det nødvendigt at tilmelde sig arrangementet.

Du kan tilmelde dig online her. På www.dnv.rm.dk kan du også læse mere om borgermødet og det største byggeprojekt i Midt- og Vestjyllands historie, DNV-Gødstrup.  

Tid og sted

Borgermødet afholdes den 3. april 2013 fra kl. 17.30 - 21.00.  
Musikteatret i Holstebro ('Hall of Fame')
Den Røde Plads 16
7500 Holstebro.
 

For yderligere oplysninger:         

 

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.