Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Invitation: Ny motionssti i Brande indvies

Lørdag den 22. juni 2013 indvies en ny motionssti i Brande. Arrangementet starter på plænen ved Brande Hallen klokken 9.30. Alle er velkomne til at møde op med cykel, gå- eller løbesko for at prøve kræfter med den nye rute.

Motion i baghaven

Den nye motionssti er blevet til i tæt samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune, Brande Motion og Fodslaw. Stien er et tilbud til både løbere, fodgængere, cyklister og mountainbikere. Den snor sig igennem Brande fra øst til vest og ligger lige uden for folks baghaver, så den er let at komme til.

- Ruten er formet som et 8-tal og er omkring 18 km i alt. Tanken er, at man kan forlade sit hjem og være på ruten inden for ganske kort tid. Man kan stå på og af ruten, som man ønsker, man kan tilbagelægge den distance der passer en, og man kan gøre det, når man vil, fortæller entreprenørleder Jens Erik Dengsøe.

En øjenåbner

Den nye motionsrute omfatter både eksisterende og nyanlagte stier og har et varieret terræn gennem villakvarterer, åbent land og tæt granskov.

- Ruten sætter de kommunale arealer i spil og åbner for nogle at de smukke naturområder, vi har i kommunen. Ikast-ruten har været en stor succes, og det er jeg sikker på, at 8-tals-banen i Brande også bliver. Den har i hvert fald alle muligheder. Ruten er et moderne og fleksibelt tilbud om motion, der passer ind i hverdagen her og nu, slutter Jens Erik Dengsøe.

Ruten har kostet ca. 100.000 kroner og er finansieret af Friluftsrådet, Kultur- og Fritidsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Program

9:30               Teltet åbner

10:00             Cyklister sendes af sted (18 km)

10:05             Løbere sendes af sted (8 km)

10:10             Gående sendes af sted (selvvalgt)

I målområdet er der sandwich, frugt og vand til alle deltagere

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.