Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Midt- og vestjysk kulturelt samarbejde udvides

Skive Kommune indtræder i Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland og Kulturaftalen for Midt- og Vestjylland

De kulturelle netværk i Midt- og Vestjylland har fået ekstra pondus.

Kort

Ved årsskiftet er Skive Kommune trådt ind i både Kulturaftalen og Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, der i forvejen tæller Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Struer og Ringkøbing-Skjern kommuner.

- Jeg er glad for, at vi nu bliver en del af de kulturelle netværk. Midt- og Vestjylland har så meget at byde på, og vi ser en stor udfordring i at bidrage til, at landsdelen sætter endnu flere aftryk på det kulturelle landkort, siger formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i Skive Kommune, Poul Erik Christensen.

To netværk med slagkraft

Kulturaftalen har de seks oprindelige kommuner indgået med kulturministeren. Kulturaftalen fokuserer på tre hovedområder: Talentudvikling, internationale netværk samt formidling, oplevelser og udøvelse af kunst og kultur.

Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland blev etableret i 2000 af det daværende Ringkjøbing Amt.

De nu syv kommuner i Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland og indtil videre 59 kulturinstitutioner stræber i fællesskab efter at udvikle kulturlivet i Midt- og Vestjylland. 

Hovedformålene er at bidrage til områdets strategiske udvikling, skabe rammer for et rigt kulturliv, synliggøre de kulturelle tilbud over for borgerne og placere området på det nationale og internationale landkort. Blandt andet står Kultursamarbejdet bag Kulturfestival Bølgen i 2013.

Fællesskabet styrkes

Formanden for Kultursamarbejdet og kulturaftalen, Johs. Poulsen, byder Skive Kommune og kulturinstitutioner velkommen i det kulturelle fællesskab.

- Det bliver en styrke at få Skive med i vores fællesskab. Både når det drejer sig om fælles kulturprojekter, udveksling af erfaringer og nye tiltag. Jo flere vi er til at løfte opgaven og komme med inspiration på kryds og tværs, desto større er muligheden for at udvikle kulturen i Midt- og Vestjylland og skabe synlighed både nationalt og internationalt, siger Johs. Poulsen, kulturudvalgs-formand i Herning Kommune.

Flere oplysninger:

Formand for Kultursamarbejdet, Johs. Poulsen, mobil  2010 3387
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Skive Kommune, Poul Erik Christensen, tlf. 2139 21 11

Se mere om Kultursamarbejdet på www.kultursamarbejdet.dk
Se mere om kulturaftalen på www.kulturaftalen.dk

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.