Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

”De lykkeligste mennesker i verden…” Foredrag ved Michelle Hviid

Iværksætteren Michelle Hviid besøgte i torsdags Jobboxen, hvor hun over for et forventningsfuldt publikum nøgternt fortalte om sit liv. Hele fire gange er hun blevet fyret fra sit job på grund af samarbejdsvanskeligheder. Hvorfor? Fordi hun er foran sin tid med sine innovative idéer, fordi hun brænder så meget for sit arbejde, men som hendes arbejdsgiver ikke kan se meningen i. ”Det der internet, det bliver aldrig til noget”, fik hun ofte at vide. Nu ved de bedre.

Michelle Hviid

I løbet af sin tid med jobsøgning, fandt hun frem til, at hun skulle finde en virksomhed, der kunne forstå, hvad hun gerne ville - der kunne forstå alle hendes idéer. Hun var derfor aktivt opsøgende og tog selv kontakt til virksomheder. "Jo flere virksomheder jeg kom i dialog med, jo flere samtaler fik jeg", fortæller Michelle.

Igennem sit liv med op- og nedture har Michelle fundet frem til, hvad der virkelig gælder for hendes arbejde - at kunne arbejde med et formål, der er større end én selv. "De lykkeligste mennesker i verden er dem, der giver mest", nævner Michelle igen og igen i løbet af foredraget, og følger op med: "Jeg har spurgt rigtig mange mennesker om hjælp". Med det mener Michelle, at vi hver har en værdi i vores kompetencer, som måske ikke har så stor betydning for os selv, men som kan have en rigtig stor værdi for andre.

"Jeg vil vide, hvem jeg kan ringe til, og jeg ved, at de vil lytte til mig. For vi er gearet til at hjælpe hinanden". Det er netop de vise ord, der beviser, hvordan det at netværke har virket for Michelle. Hun er ikke bange for at spørge andre om hjælp, samtidig med, at hun selv bliver glad af at hjælpe andre. "Folk vil huske den følelse, de fik med hjælpen," fortæller Michelle, dog med den vigtige pointe, at "Du er nødt til at passe på dig selv - før du tager dig af andre".

Michelle hjælper også rigtig mange. Hun støtter op om indsamlinger og er i dag ambassadør for både Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke, Kvinder for indflydelse, Julegaveregn og Imagine Nørrebro.

"Tør du handle på dine drømme?"

Michelle arbejder systematisk med networking. "Jeg er ikke modig - jeg tør ikke lade en chance gå forbi", fortæller hun. Hun fandt frem til et netværk af fremragende kvinder på topposter i forskellige virksomheder - det netværk ville Michelle være en del af. Derfor fandt hun frem til, hvor de forskellige kvinder holdt oplæg og kom derigennem i dialog med dem. Med sin systematik blev hun en del af netværket. At være aktivt opsøgende og handle på det, man gerne vil med sit liv, kan dermed skabe nye muligheder.

Michelle starter egne virksomheder - først med en interiørvirksomhed, som hun må lukke på grund af manglende evner for det økonomiske begreb. Senere i 2002 starter Michelle Runningdinner.dk - et koncept der er specialiseret i at arrangere events for singler, hvor der i dag afholdes 45 events om måneden og har en database med 35.000 singler. Michelle handler på sine drømme og gør dem virkelige.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.