Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Indkaldelse af forslag til Kultursamarbejdets Kulturpriser 2013

Hvem skal have Kultursamarbejdets to kulturpriser 2013?

Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland

Frist for indstillinger af prismodtagere er fredag den 24. januar 2014.


KulturPrisen og KulturVækstprisen uddeles for 7. gang. Frem til fredag den 24. januar 2014 kan alle komme med forslag til prismodtagere.
 
Bag priserne står Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland - et samarbejde mellem ca. 65 kultursteder samt Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Skive kommuner.
 
Kultursamarbejdets KulturPris uddeles for en bemærkelsesværdig indsats for kulturen i det midt- og vestjyske. Det er ikke en forudsætning, at prismodtageren bor i Midt- og Vestjylland. Prisen er 15.000 kr. og et diplom.

- Kulturen i Midt- og Vestjylland sprudler til glæde for alle kulturinteresserede og til gavn for vores kulturregion. Bag det står mange engagerede, dygtige og visionære mennesker, og dem ønsker vi at hylde med prisen, siger Kultursamarbejdets formand og kulturudvalgsformand i Herning, Johs. Poulsen.

Kultursamarbejdets KulturVækstPris uddeles til unge kulturiværksættere eller talenter fra det midt- og vestjyske. Det er en forudsætning, at prismodtageren bor og virker i Midt- og Vestjylland. Prisen er på 10.000 kr. og et diplom.

- Med KulturVækstPrisen vil vi kaste glans på de unge kulturiværksættere og talenter, der er i Midt- og Vestjylland. De udfylder en vigtig plads i den kulturelle fødekæde og er vores fremtid, siger næstformand Henrik Thygesen, der er kulturudvalgsformand i Lemvig.
I 2012 gik KulturPrisen til Rie Nyborg, leder for Gimsinghoved og Folkets Hus i Struer, mens KulturVækstPrisen gik til Amir Rehman, der som kulturiværksætter har sat undergrundsmusikken på landkortet i Herning.
 
De to priser overrækkes i forbindelse med Kultursamarbejdets generalforsamling torsdag den 10. april 2014.
 
Indstillinger med begrundelse skal sendes til sekretariatet for Kultursamarbejdet - e-mail: kultur@holstebro.dk senest den 24. januar 2014.
 
Spørgsmål kan rettes til:
Lisbet Gormsen
Sekretariatet for Kultursamarbejdet
Holstebro Kommune
tlf. 9611 6912, mobil 4042 0402 og e-mail: kultur@holstebro.dk

Læs mere om tidligere prismodtagere og Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland på www.kultursamarbejdet.dk

Download pressemeddelelsen i word format

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.