Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hjertestartere klar ved tre administrationsbygninger

I løbet af foråret 2012 har i alt 195 af kommunens ansatte deltaget i førstehjælpskurser i deres fritid. Som noget nyt indeholder kurserne brug af hjertestarter og en baby-genoplivningsdukke. Kurserne fortsætter efter sommerferien for kommunens ansatte i administrationen i Nørre Snede.

I løbet af foråret 2012 har i alt 195 af kommunens ansatte deltaget i førstehjælpskurser, som de har taget i deres fritid. Som noget nyt indeholder førstehjælpskurserne brug af hjertestarter og en baby-genoplivningsdukke.
Samtidig er der nu installeret hjertestarter i et skab ved hovedindgangen ved hver af kommunens administrationsbygninger i Ikast, Brande og Nørre Snede.

Hjertestarter.dk: De tre hjertestartere er tilmeldt hjemmesiden www.hjertestarter.dk, hvor man på kortet "Find hjertestarter" kan indtaste, hvilken by man er i. Kortet viser så, hvor den nærmeste hjertestarter findes i forhold til ens egen placering.

Hjertestarterne ved administrationsbygningerne er placeret i et aflåst og opvarmet rustfrit stålskab. Når man ringer 1-1-2 og tilkalder hjælp, kan må få oplyst den firecifrede kode, der skal bruges til at låse skabet op. Når skabet åbner, starter en sirene og et blåt blinklys, som signalerer, at hjertestarteren er i brug.

195 deltgagere: - I Ikast-Brande Kommunes administration i Ikast og Brande har der været en overvældende interesse for at deltage i kurser i førstehjælp. Blot to timer efter, at de første fire kurser var annonceret, var de booket op. To hold mere blev udbudt, og også de var fyldt op i løbet af få timer. I alt har 90 administrative medarbejdere deltaget i kurserne i foråret. Det er en helt fantastisk opbakning, siger beredskabschef Niels Christensen.

Medarbejderne i administrationen i Nørre Snede får tilbudt kurser efter sommerferien. Skulle uheldet være ude, skal hverken de eller andre holde sig tilbage fra at bruge hjertestarteren, da den automatisk giver instruktion i, hvad man skal gøre.

Hjemmesygeplejen og medarbejdere ved det socialpsykiatriske bosted Ørbæklund i Brande har også deltaget i førstehjælpskurser, så i alt 195 af kommunens medarbejdere har fået et opdateret kendskab til førstehjælp indtil nu.

Yderligere information:
•Beredskabschef Niels Christensen, tlf. 99 60 32 90 - e-mail: nichr@ikast-brande.dk

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.