Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

'Gintberg på kanten' i Ikast-Brande Kommune

Efter nogle ugers research i august og september 2012 har DR1 besluttet sig for, at Ikast-Brande Kommune skal med i næste sæson af ’Gintberg på kanten’.

Mens de tidligere programmer har handlet om Udkants-Danmark, bliver samfundsbærende institutioner den røde tråd i den kommende sæson. Udover Ikast-Brande Kommune besøger Jan Gintberg Forsvaret, Nationalmuseet, Rigshospitalet, Aarhus Universitet, PostDanmark og EU. Udsendelserne sendes primetime på DR1 i løbet af efteråret og vinteren.

Med et glimt i øjet

På Gintbergs tur i de offentlige systemer vil han nysgerrigt og fordomsfrit opleve og følge medarbejdere med utraditionelle arbejdsfunktioner. Han vil også fortælle andre historier fra hverdagen i det offentlige i jagten på at finde dem, der - set udefra - yder en særlig eller speciel indsats i de offentlige systemer. Programmerne bliver på vanlig Ginbergsk vis krydret med et glimt i øjet, et godt grin og et venskabeligt klap på skulderen.

Et hav af historier

DR1 har talt med en række af medarbejderne ved Ikast-Brande Kommune for at undersøge, hvilke historier der gemmer sig på arbejdspladsen. Og der har været mange at tage fat på. DR vil i den nærmeste fremtid beslutte sig for de sidste af de otte historier, som programmet om Ikast-Brande Kommune kommer til at handle om. De medarbejdere, der får besøg af Jan Gintberg - og som i researchfasen har sagt ja til at deltage - vil hurtigst muligt bliver kontaktet af DR.

De første optagelser i Ikast-Brande er i hus. Onsdag den 12. september 2012 var Gintberg med til at skyde 'Kunsten i bevægelse' i gang på Klovborg Friskole. De øvrige optagelser til programmet finder sted den 5.-7. november 2012.

Pressemeddelelse udsendt den 18. september 2012

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.