Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Ikast-Brande Kommune skaber fremtidens jobcenter

Den 4. december 2012 søsætter Ikast-Brande Kommune et nyt initiativ på Ikast Rådhus - Jobboxen - der skal servicere kommunens jobsøgende og virksomheder i et uformelt og afslappet miljø. Skriveborde er skiftet ud med sofaer, krav er skiftet ud med frivillighed, og gamle vaner og måder at gøre tingene på er skiftet ud med fleksibilitet. Målet er at få kommunens ledige hurtigere i arbejde og gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for.

Et uformelt og afslappet miljø

Jobboxen er en ny måde at henvende sig til ledige på, hvor frivillighed, større ansvar, inspirerende tilbud og ikke mindst fokus på rigtige job er nøgleord.

- I Jobboxen kan du komme ind fra gaden og få en snak med en jobkonsulent her og nu. Det gælder de ledige, men også alle andre der er på udkig efter et nyt job. Du kan blandt andet få et kig på dagens aktuelle job, sparring på dine ansøgninger, CV'et eller rådgivning om job eller uddannelse, hvis du har brug for det. Du kan også arbejde ved en af vores arbejdsstationer eller slå vejen forbi vores loungeområde for at læse avisen og blive inspireret i din jobsøgning, fortæller jobkonsulent Jørgen Hyldgaard.

Tanken bag Jobboxen er at fokusere på alle aspekter i forhold til den betydning job eller uddannelse har, og der vil derfor også blive udbudt kortere eller længere workshops om emner som motivation, sundhed, privatøkonomi og personlig stil og fremtoning. Der vil også blive tilbudt undervisning i it-værktøjer som for eksempel LinkedIn, der kan støtte de jobsøgende i deres søgning efter et arbejde.

En rekrutteringsplatform for virksomheder

I Jobboxen får kommunens virksomheder en rekrutteringsplatform, hvor de her og nu kan komme i kontakt med mulige kandidater til ledige stillinger.

- Ved at skabe et rum, hvor jobsøgende og virksomheder kan mødes, kan vi være med til at styrke rekrutteringsarbejdet for virksomhederne i lokalområdet. Jobboxens uformelle miljø kan for eksempel danne rammen for speed dating, hvor virksomheder og jobsøgende på få minutter får mulighed for at møde hinanden. Et møde som kan være med til at danne grundlaget for et fremtidigt samarbejde, slutter Jørgen Hyldgaard.

Jobboxen åbner den 4. december med en reception kl.10.00 til 12.00.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.