Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Jobboxen er startet med et brag!

Indhyllet i glimtende sølvkonfetti fra bordbomber blev Jobboxen tirsdag den 4. december skudt i gang af borgmester Carsten Kissmeyer. Jobboxen er et værdifuldt tiltag for både jobsøgende og virksomheder, hvor de kan mødes i et inspirerende miljø.

Aabning _jobboxen _460_300

Ved åbningen fik de besøgende mulighed for at se de nye faciliteter an og få den første dialog med jobkonsulenterne fra Jobcenteret.

Beklædningsdesigner Ida Munk gav sit besyv med på, hvordan hun vil kunne bruge de nye muligheder i sin jobsøgning og de mere frie og fleksible tilbud, der kommer med eksempelvis træning i jobsamtaler.

Ligeledes var administrerende direktør Torben Sørensen i IT-bureauet TINXDK positiv over for de muligheder, som Jobboxen giver til at skabe netværk på tværs. TINXDK har flere gange anvendt Jobcenteret til at finde medarbejdere, og håber på, at Jobboxen vil kunne gøre den service endnu bedre.

De kurser, der løbende vil blive afholdt i Jobboxen, vil være af kortere varighed, for at opnå en mere fokuseret indsats for den enkelte jobsøgende - i stedet for lange obligatoriske forløb, hvor ikke alle dele er relevante for hver enkelt jobsøgende. Ifølge Arbejdsmarkedschef Birgit Thorup vil denne sammensætning i langt højere grad give de jobsøgende fleksibilitet i forhold til de muligheder, der normalt tilbydes af Jobcenteret.

Jobboxen giver mulighed for, at de jobsøgende har et behageligt mødested, hvor de kan søge job og udveksle erfaringer med andre jobsøgende.

På hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk kan du følge med i de kommende arrangementer i Jobboxen. Her kan du også læse om åben vejledning i Jobboxen om jobsøgning, uddannelse og rekruttering.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.