Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Social- og sundhedsuddannelserne

Drømmer du om en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller som social- og sundhedsassistent, hvor du gennem uddannelserne opnår både faglige og personlige kompetencer, så du kan yde en kvalificeret indsats, når du skal arbejde med kommunens ældre borgere.

 Sosu-assistenter - hold ass1411 Ikast-Brande Kommune ønsker social- og sundhedsassistenterne
på hold ass1411 tillykke med uddannelsen

Sosu-hjælpere - hold hjp1505 Ikast-Brande Kommune ønsker social- og sundhedshjælperne
på hold hjp1505 tillykke med uddannelsen

 

Social- og sundhedshjælper 
Som social- og sundhedshjælper arbejder du både selvstændigt og i et tæt samarbejde med andre faggrupper omkring kommunens ældre borgere. Du kommer til at arbejde med professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv inden for det primære kommunale område. Ikke to dage er ens. Som social- og sundhedshjælper er du underlagt serviceloven og kan søge arbejde inden for det kommunale område.

Uddannelsesforløb:

  • Grundforløb 1 tager 6 måneder og er SU-berettiget
  • Grundforløb 2 tager 6 måneder og er SU-berettiget
  • Hovedforløbet tager 1 år og 2 måneder og kræver uddannelsesaftale hos kommunen. Hovedforløbet er på elevløn.

Behovet for grundforløb skal afklares med Social- og SundhedsSkolens studievejledere.

 

Social- og sundhedsassistent
Som social- og sundhedsassistent udfører du grundlæggende sygepleje og rehabilitering i et helhedsorienteret borger- og patientperspektiv i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen. Assistenten arbejder både selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde. Som assistent er du underlagt sundhedsloven og kan søge arbejde i både kommuner og på hospitaler.

Uddannelsesforløb:

  • Grundforløb 1 tager 6 måneder og er SU-berettiget
  • Grundforløb 2 tager 6 måneder og er SU-berettiget
  • Hovedforløbet tager 2 år, 9 måneder og 3 uger og kræver uddannelsesaftale hos kommunen eller regionen. Hovedforløbet er på elevløn.

Der er mulighed for at afkorte assistentuddannelsen på baggrund af dokumenteret tidligere uddannelse og erfaring. Du kan rette henvendelse til Social- og SundhedsSkolens studievejledere for en afklaring herpå. 

Kontakt skolens studievejledere på hverdage kl. 10.15-12.00 på tlf. nr. 9627 2929 for at høre, hvordan netop dit uddannelsesforløb kan se ud. 

 

EUX-Velfærd
Ønsker du at tage social- og sundhedsassistentuddannelsen sammen med fag på gymnasialt niveau, har du muligheden for at blive faglært student med en EUX-Velfærd-uddannelse.

Uddannelsesforløb:

  • Grundforløb 1 tager 6 måneder og er SU-berettiget
  • Grundforløb 2 tager 6 måneder og er SU-berettiget
  • Hovedforløbet tager 3 år, 6 måneder og 3 uger og kræver uddannelsesaftale hos kommunen eller regionen. Hovedforløbet er på elevløn.

Du kan læse meget mere om de tre uddannelser på Social- og SundhedsSkolens hjemmeside. 

Link til: Social- og SundhedsSkolen

 

Kontaktperson for social- og sundhedsuddannelserne:
Uddannelseskonsulent
Anne Sofie Severinsen, Ældreafdelingen
Centerparken 1, 7330 Brande
tlf. 9960 3158 eller 2090 5970
E-mail: ansse@ikast-brande.dk

eller

Kontaktperson i administrationen:
Administrativ medarbejder
Bente Bommersholdt, Ældreafdelingen
Centerparken 1, 7330 Brande
tlf. 9960 3150
E-mail: bebom@ikast-brande.dk

Hvis du vil vide noget om sygeplejerskeuddannelsen, så klik her:

Sygeplejerskeuddannelsen

 

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000

Brande administrationsbygning ||  Nørre Snede administrationsbygning

 
E-mail og Digital Post

Kontakt ved generel henvendelse (uden cpr.nr.)
Kontakt ved personlig henvendelse (med cpr.nr.)

 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.