Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

En særlig pulje for landsbyudvikling

Lokale aktører fra landsbyer med under 1.000 indbyggere i Ikast-Brande Kommune kan ansøge om støtte til projekter, der er til gavn for kommunens landdistrikter eller landsbyer og kommer landsbyens borgere til gode.

Hvad og hvor meget kan der søges til?  
Puljen støtter anlægsprojekter i Ikast-Brande Kommune, der medvirker til en positiv udvikling af kommunens landsbyer og landdistrikter. 

Der kan max ansøges om 50 % af beløbet fra tilskudspuljen til en særlig indsats for landsbyudvikling.
 
Det er ansøgers ansvar at sørge for, at de nødvendige tilladelser til at kunne gennemføre projektet er tilvejebragt eller kan tilvejebringes.

Hvor ansøger jeg til puljen

Du skal ansøge via Ikast-Brande Kommunes puljecenter.


Tilbud
Der skal vedlægges to sammenlignelige tilbud på alle udgifter over 15.000 kr. inkl. moms.

Frivilligt arbejde
Max 15 % af projektets egenfinansiering kan finansieres med frivillige timer. De frivillige timer værdisættes til 100 kr. pr. time. Timeforbruget for det frivillige arbejde skal være realistisk i forhold til det ansøgte projekt, og skal dokumenteres med timesedler.

Hvad kan der ikke gives støtte til?

  • Enkeltpersoners private anliggender  
  • Private virksomheder  
  • Projekter, der kan opnå støtte fra puljer under Folkeoplysningsudvalget  
  • Projekter, der har mulighed for at opnå støtte fra andre anlægspuljer i Ikast-Brande Kommune, fx Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje og/eller Teknik- og Miljøudvalgets anlægspulje  
  • Projekter, der vedrører vedligeholdelse eller renovering af bygninger, herunder ombygninger, der vurderes at have karakter af vedligeholdelse eller renovering, fx forsamlingshuse 
  • Projekter, der allerede er gennemført  
  • Drift.

Øvrige kriterier for at støtte fra tilskudspuljen til en særlig indsats for landsbyudvikling:
Der lægges vægt på, at så mange borgere som muligt får glæde af projektet. Som eksempler kan nævnes forbedring af landsbymiljøer, forbedring af fællesarealer, forbedring eller udvikling af legepladser eller naturlegepladser samt projekter, der relaterer sig til natur, friluftsliv, kultur og kulturarv eller som styrker det sociale sammenhold, bosætning, turisme og arbejdspladser.  
 
Projekter i de områder, hvor der er lokalråd, skal have lokalrådets opbakning til projektet.  
 
Den offentlige adgang til projektet og/eller de støttede faciliteter skal sikres.

Der skal opsættes et skilt i forbindelse med projekterne, hvoraf det fremgår, at projekterne er støttet med midler fra Ikast-Brande Kommune.

Udbetaling af støtte
Støtten udbetales på baggrund af fakturaer og regnskab for projektet, dvs. når projektet er afsluttet.
 
Er tilskuddet større end 50.000 kr. kan ansøger indsende fakturaer ad to omgange, dvs. når 50 % af projektet er gennemført og igen når hele projektet er gennemført og regnskab er udarbejdet.
 
For projekter, der opnår mindre end 50.000 kr. i tilskud, udbetales tilskuddet, når projektet er gennemført og betalt, og når regnskab herfor er indsendt til kommunen.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000

Brande administrationsbygning ||  Nørre Snede administrationsbygning

 
E-mail og Digital Post

Kontakt ved generel henvendelse (uden cpr.nr.)
Kontakt ved personlig henvendelse (med cpr.nr.)

 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.