Byfornyelse

Områdefornyelsen ved stationsområdet i Ikast har været undervejs siden 2015. Formålet med arbejdet er skabe trygge og inspirerende rammer om menneskers hverdagsliv, besøg og gennemrejse.

Områdefornyelsen ved stationsområdet i Ikast er baseret på byrådets helhedsplan for den fysiske udvikling af området. Projektet er støttet af Trafik, Bygge og Boligstyrelsen.

Realiseringen af 2. fase blev skudt i gang i 2018.

Over for stationen er den nye boligbebyggelse, Olympiahaven, ved at tage form. Og den første skulptur på Low line forventes også opstillet ved udgangen af 2020.

Nederst på siden kan du finde helhedsplanen fra 2015 og programmet for områdefornyelsen.

Inddragelse af borgere og aktører

Det er en forudsætning for en områdefornyelse, at interessenterne i området inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatsen. Derfor har berørte borgere, virksomheder, foreninger og organisationer løbende været inviteret ind i projektet. Projekt Perron 7430 er således udarbejdet på baggrund af flere workshops med borgere og interessenter i 2014. Siden da har der løbende været afholdt borgermøder, cafemøder og events.

Bording har med den gennemførte byfornyelse taget store skridt mod sin nye identitet som familievenlig pendlerby.

Byfornyelsen har skabt nye rammer om det spontane møde mellem mennesker i det gamle centrum af Bording. Der er skabt nye forbindelser mellem de aktive områder i byen - idrætshallen, dagligvareforsyningen og skolen. Den tidligere aktive handelsgade - som efterhånden var funktionstømt - er nu omdannet til en attraktiv boliggade.

Byrådet besluttede i 2013 at Ikast-Brande Kommune sammen med Realdania og det daværende ministerium for By, Bolig og Landdistrikter skulle udskrive arkitektkonkurrencen: Nyt Centrum til Bording. Fem teams deltog i konkurrencen som blev vundet af Gottlieb Paludan Architects, MOE og BOGL.

Arkitektkonkurrencen omhandlede den centrale del af Bording og en række fokusområder.

Vinderprojektet var et både visionært og poetisk bud på, hvordan skiftet af identitet som handels- og stationsby til familievenlig og fremtidsfokuseret pendlerby kan ske.

Byfornyelsen i Bording er resultatet af et tæt samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune, Realdania, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Bording Visionsgruppe, carlberg/christensen og Gottlieb Paludan Architects i team med BOGL og MOE.

Ikast-Brande Kommune fik i 2013 9.5 mio. i støtte fra Realdania til en arkitektkonkurrence og efterfølgende realisering af projekter i bymidten. Første spadestik til byfornyelsen i Bording blev taget torsdag den 3. september 2015.

Processen

Der er arbejdet med projektet siden 2011. Rådgivere har analyseret byens situation. Kunstnere, filosoffer, landskabsarkitekter og sociologer har, som udefra kommende eksperter, givet visionære og inspirerende bud på en ny fremtid for Bording. Bording Visionsgruppe har bearbejdet ekspertvisionerne og tilføjet egne gode ideer og visioner og det hele er samlet i idekataloget Bording Unite[d].

Eksperterne beskrev fremtidens Bording i tre visioner som belyste Bording fra hver sin vinkel. En landskabs- og kulturvinkel i visionen: "Bording Kulturlandskab", en fritids- og frivillighedsvinkel i visionen: "Bording Unite[d]"og et regionalt erhvervsperspektiv i visionen: "Sammen om Landskabet".

De tre ekspertvisioner blev sammenstillet til én vision:"Ny Fremtid for Bording". Rådgivningsfirmaet Hausenberg - nu CarlbergChristensen stod for sammenstillingen i sparring med den lokale frivilliggruppe.

Eksperternes forslag til En Ny Fremtid for Bording har efterfølgende fået endnu en bearbejdning.

Fra september 2012 til marts 2013 har Bording visionsgruppe mødtes hver 14. dag på den gamle togstation i Bording. Visionsgruppen har, superviseret af planafdelingen i Ikast-Brande Kommune, sammenholdt ekspert ideerne i Ny Fremtid For Bording, med byens egne ønsker og drømme for fremtiden.

Resultatet blev Idekataloget Bording Unite[d] som byrådet godkendte som arbejdsgrundlag for den videre proces. Bording Unite[d] dannede grundlag for Byrådets udvælgelse af, hvilket område og hvilke overordnede ideer Ikast-Brande Kommune skulle udvikle i samarbejde med Realdania.

I en traditionel byfornyelsesproces er det typisk arkitekter og planlæggere, som analyserer byen for at afdække, hvor der er velfungerende og mindre velfungerende, hvor der er trygt og utrygt, smukt og grimt, hvor mennesker naturligt samles og hvor man aldrig kommer. I Nørre Snedes byfornyelsesproces har vi bredt den proces ud, så vi tager udgangspunkt i borgerpanelets egen analyse af byen. Byfornyelsesprojektet blev derfor døbt "Byfornyelse med hjertet".

Op mod 100 Nørre Snede borgere har siden 2009 deltaget i byfornyelsen i Nørre Snede. Sammen har man arbejdet med Torvet, den nye busterminal samt byens grønne områder.

Lørdag d. 23. juni 2012 blev det nye torv indviet med borgmester, balloner, karrusel og musik.

Byfornyelsesprojektet har vundet priser og fået meget anerkendelse. I 2011 vandt projektet prisen for Danmarks bedste kommunale borgerdialog på KL's Kommunikationsdøgn.

Byfornyelsesprojektet blev nomineret til Byplanprisen 2012 for: "Shared Space i Nørre Snede". Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Byplanprisen uddeles til planlægning, som er udtryk for nytænkning, og som samtidig dyrker og videreudvikler landskabets og byens egenart og identitet. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.

Processen

I 2010 vedtog byrådet i Ikast-Brande Kommune  byfornyelsesprogrammet for Nørre Snede. Programmet indeholder de overordnede retningslinier for byfornyelsen og fortæller historien om, hvordan byens borgere i løbet af 2009 var med til at forme byens fremtid.

Efter vedtagelsen af byfornyelsesprogrammet forlængede Ikast-Brande Kommune processen med borgerpanelet i Nørre Snede.

I hele 2010 arbejdede Ikast-Brande Kommunes Tekniske Område, Borgerpanelet og de eksterne rådgivere intensivt med at finde gode løsninger på 5 arbejdspunkter, som borgerpanelet havde udpeget. De 5 arbejdspunkter er områder i byen, som har underbygget den negative udvikling:

• Det meget trafikerede kryds, som deler byen op i 4 dele og som vanskeliggør etablering af sociale rum i byen, både fysisk og mentalt
• Rutebilstationen som er placeret et utrygt og uskønt sted i byen, og som udover at være utryg, giver den rejsende et negativt førstehåndsbillede af Nørre Snede
• De grønne områder i byen som findes, men som ikke har identitet eller formål
• Et medborgerhus som kunne danne ramme om et nyt fællesskab
• Byens unge som manglede kreativ tilstedeværelse i deres egen by.

Resultatet af arbejdet blev et projektforslag udarbejdet af Arkitekt Stefan Gustin i tæt samarbejde med borgerpanelet. Projektforslaget blev endeligt godkendt af byrådet i 2011.

Nederst på siden kan du finde både byfornyelsesprogrammet og projektforslaget for områdefornyelsen i Nørre Snede.