Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Sundhed og trivsel

Hvad er sundhed og trivsel?

Om Ikast-Brande Kommunes sundhedssyn
Ikast-Brande Kommune gør sig store bestræbelser på at have et klart formuleret sundhedssyn, samt at integrere det i kommunens forskellige driftsområder. Dette skyldes, at sundhedssynet er en  vigtig retningsgiver for, hvilke forslag der stilles på sundhedsområdet, hvilke beslutninger der træffes, samt hvilke sundhedspædagogiske metoder, der arbejdes efter. Dvs. at et klart formuleret sundhedssyn giver bedre muligheder for at arbejde tværgående og koordineret efter samme forståelses- og begrebsramme.

Ikast-Brande Kommune har et bredt og dynamisk sundhedssyn, hvori der indgår både fysiske, psykiske, sociale og kulturelle faktorer, og hvor sundhed er noget mere og andet end blot fravær af sygdom. Ikast-Brande Kommunes sundhedssyn er inspireret af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky (1923 - 1994) og mere generelt af videnskabelig forskning i, hvad der gør og holder mennesker sunde og raske. Dette perspektiv supplerer den videnskabelige forskning i, hvad der gør mennesker syge.

Antonovsky adskiller begreberne helbred og sundhed; de tilhører hver deres dimension. Denne nuancering mellem helbred og sundhed er retningsgivende for kommunens sundhedsindsats, der tilrettelægges både med tiltag, der forebygger sygdom (dvs. påvirker helbredet) og tiltag, der fremmer sundheden. Samtidig giver det nogle interessante indgangsvinker til sundhedsarbejdet, som beskrives kort i de følgende afsnit med afsæt i et Gruk af poeten og multikunstneren Piet Hein: "Helbred er, hvordan man har det - Modstandskraft er, hvordan man ta'r det" (Om at ha' det, 1948 skrevet i anledningen af stiftelsen af WHO).

Om helbred og indsatser der forebygger sygdom
Helbredet knytter sig til kroppens biologi, og om man er syg eller rask, dvs. hvordan man har det. Kommunens forebyggelsesindsatser drejer sig bl.a. om at forhindre eller nedsætte risiko for sygdom. De retter sig altså først og fremmest mod helbredet, f.eks. via KRAM-faktorerne, dvs. indsatser omkring Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Om sundhed og indsatser der fremmer sundhed
Sundhed handler om det enkelte menneskes robusthed, modstandskraft og evnen til at mestre livets udfordringer. Dette skabes især ud fra en følelse af sammenhæng i tilværelsen: Jo mere man føler at tilværelsen er sammenhængende, begribelig, meningsfuld og at man kan håndtere udfordringer, jo bedre er forudsætningerne for at opbygge en psykisk robusthed og handlekraft. Det betyder, at man bedre kan håndtere det ydre pres, livet kan byde i svære situationer og kriser. Kommunens sundhedsfremmeindsatser handler om, at give borgerne støtte og redskaber der gør, at de bliver bedre til at mestre tilværelsen. Dette kaldes også for empowerment, hvor der er opmærksomhed på nogle andre KRAM-faktorer der omhandler borgerens Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring.

"Det Dobbelte KRAM"
Ud fra de to beskrevne dimensioner, helbred og sundhed, kan man sige, at Ikast-Brande Kommune arbejder med "Det Dobbelte KRAM": I kommunens sundhedsarbejde vil der typisk blive arbejdet med begge dimensioner, f.eks. kan man fint arbejde med vægttab (som opfattes som en forebyggelsesindsats) på en sundhedsfremmende måde.
De omtalte nøglebegreber i Det Dobbelte KRAM har stor indflydelse på borgernes trivsel. Sundhedsstyrelsen definerer med inspiration fra WHO (FN's organisation for sundhed) mental sundhed som en "tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber" (Sundhedsstyrelsen, 2008). Således knytter Ikast-Brande Kommunes sundhedssyn an til sundhed forstået som livsmod, livsglæde og handlekraft.

Fig. 1 viser forskellen og dynamikken mellem sundheds- og helbredsdimensionen. På trods af opsplitningen mellem helbred og sundhed findes dog meget tætte sammenhænge mellem de to dimensioner. F.eks. viser undersøgelser i ind- og udland, at mennesker der af den ene eller anden grund har svært ved at magte livet (svag følelse af sammenhæng) også ofte oplever livet som stressende og har i højere grad øget risiko for at udvikle sygdomme. Omvendt ses også, at mennesker der f.eks. jævnligt er fysisk aktive, måske i en idrætsforening med det sociale netværk og fællesskab som følger med, også har en stærkere følelse af sammenhæng (dvs. er sunde).

 Sund og rask figur

Fig. 1 Sundhed og helbred tilhører hver deres dimension.
(videreudviklet fra Aantonovsky, 2000; Jensen & Johnsen, 2002)


Man kan være sund og syg på samme tid
Ovenstående sundhedsforståelse betyder, at det er muligt at være syg og sund på én gang og således have livskvalitet på trods af sygdom. Det er den forståelse, der bl.a. ligger bag de kurser som kommunen tilbyder borgere med kronisk sygdom, hvor man arbejder med borgeres sundhed og robusthed på trods af deres sygdom. Samtidig gør det omvendte sig gældende: At man kan være rask, men af forskellige årsager kan have en svag følelse af sammenhæng i tilværelsen, og således have svært ved at takle problemer og stress, hvorfor man ligger i risikozonen for at udvikle sygdom.

Sundhedsindsatser i kommunen bygger på tværgående samarbejde
Sundhedsarbejdet er præget af stor kompleksitet: Mennesker er forskellige, lever under forskellige vilkår og reagerer derfor også forskelligt på diverse sundhedsmæssige tiltag. Dertil kommer, at risikofaktorer for sygdom og død kan optræde på mange forskellige måder i vores livsbane. Det kan f.eks. dreje sig om den enkelte persons arvelige egenskaber (om man genetisk er disponeret for et jernhelbred eller arvelige sygdomme), men det kan også dreje sig om, hvilken grupper man tilhører og hvilken kultur og - måske risikobetonet - livsstil der knytter sig til disse, for nu at nævne to yderpunkter mellem biologi og kultur.

Nedenstående fig. 2 viser i et overblik nogle af de vigtigste faktorer for "det gode liv og helbred" eller sygdom og død. Alle faktorer må medtænkes i Ikast-Brande Kommunes indsatser for forebyggelse og sundhedsfremme.

 Risikofaktorer figur

Fig. 2. Folkesundhed og risikofaktorer.
(Kilde: Folkesundhed og Risikofaktorer, Sundhedsstyrelsen, 2006).

"Sundhed for Alle - Alle for Sundhed"
Som det fremgår af fig. 2 findes der sundheds- og risikofaktorer som knytter sig til forskellige kommunale driftsområder. Aktiviteter på områder som er forankret i henholdsvis Sundhed og Omsorg, Børn og Undervisning, Kultur og Fritid, Erhverv og Arbejdsmarked samt Teknik og Miljø har således en væsentlig betydning for folkesundheden set i forhold til kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Dertil kommer, at Ikast-Brande Kommune også gerne samarbejder med forskellige borgergrupper i kultur- og foreningslivet, patientforeninger, erhvervslivet m.v. for i et samarbejde med disse at forbedre tilbud, indsatser og livsvilkår i forhold til folkesundheden. Derfor arbejder Ikast-Brande Kommune efter mottoet: "Sundhed for Alle - Alle for Sundhed".

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000

Brande administrationsbygning ||  Nørre Snede administrationsbygning

 
E-mail og Digital Post

Kontakt ved generel henvendelse (uden cpr.nr.)
Kontakt ved personlig henvendelse (med cpr.nr.)

 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.