Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

KOL-kursusforløb

Forløb til mennesker med lungesygommen KOL. Rehabiliteringsforløbet indeholder både træning, undervisning og socialt samvær.

Hvad er KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)?
KOL er en kronisk irritationstilstand i lungerne, der giver hævede og irriterede luftveje, øget slimdannelse og ødelagt lungevæv. Symptomerne kan være hoste, opspyt med slim samt åndenød ved fysisk anstrengelse. KOL skyldes ofte tobaksrygning, men kan også have andre årsager. Hvis du har KOL, vil du muligvis have glæde af et KOL-forløb.

Hvem kan deltage?
Tilbuddet henvender sig til dig, som har fået stillet diagnosen KOL i let eller moderat grad, som har brug for viden og støtte til at ændre eller fastholde en god livsstil. Du skal have lyst til at deltage aktivt i både motion og undervisning.

Hvad er formålet?
Formålet med KOL rehabilitering er, at støtte og inspirere dig til at opnå størst mulig livskvalitet i hverdagen bl.a. ved at flytte fokus fra sygdom til sundhed.

Hvornår?
Der planlægges at afholde mindst 2 forløb om året, forår samt efterår.

Hvad består et forløb af?
Et KOL forløb består af 3 grundelementer træning, undervisning og socialt samvær.

Træning:
Træningen forbedrer din kondition, så du kan holde til mere i dagligdagen, fx gå eller cykle længere. Den fysiske træning omfatter fælles opvarmning efterfulgt af forskellige aktiviteter, som består af konditions- styrke- og vejrtrækningsøvelser. Et træningsforløb vil bestå af træninger 2 gange i ugen, i 10 uger á 1 time og et kvarters varighed. Træningen vil også nogen gange foregå ude i naturen.

Undervisning:
Undervisningen giver dig en større viden om og forståelse for din lungesygdom, men også i høj grad om hvordan du forebygger og håndterer de symptomer du oplever. Undervisningen vil veksle mellem oplæg og drøftelse af deltagernes erfaringer og oplevelser:

  • Viden om KOL og herunder angst og bekymringer
  • Medicinhåndtering
  • KOL og kost
  • KOL og rygning
  • Hverdagen med KOL
  • Hvordan holder man sig fysisk aktiv
  • Motivation
  • Brug af egne ressourcer

Undervisningen vil ligge i forlængelse af træningen ca. 1 gang om ugen á ca. 1½ time. Pårørende er velkomne til at deltage i undervisningen.

Du vil blive inviteret ind til en opfølgning efter både 3 og 12 måneder.

Undervisere på holdet er fagpersoner, og en erfaren patient med KOL, som har gennemført en uddannelse i at afholde kurserne.

Samtale
Inden forløbet vil der være en samtale med dig og med en fagperson, hvor dine forventninger og individuelle mål med forløbet afklares.

Praktiske oplysninger:
Det er gratis at deltage i et KOL-forløb, og som hovedregel, skal du selv sørge for transport.

Din læge kan henvise dig, eller du kan selv henvende dig på nedenstående kontaktoplysninger.

Yderligere oplysninger og tilmelding 
Du kan høre mere om dette kursus eller andre muligheder hos Lene Christensen, tlf. 99 60 31 08, mobil 21 74 44 85, email sundhedscenter@ikast-brande.dk

 

Se pjecen for kurset her: Lev livet med KOL

Henvisning fra egen læge sendes elektronisk via en MedCom korrespondance meddelelse til: Ikast-Brande Kommune (lokationsnummer: 5790001349776). Skriv "Til Sundhedscenter" i overskriften.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000

Brande administrationsbygning ||  Nørre Snede administrationsbygning

 
E-mail og Digital Post

Kontakt ved generel henvendelse (uden cpr.nr.)
Kontakt ved personlig henvendelse (med cpr.nr.)

 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.