Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Diagnosesamfund / Diagnosekultur

Undersøgelse og rapport: Diagnosesamfundet. En indkredsning af et fænomen (december 2015)

Denne undersøgelse og rapport handler om et fænomen som af visse sociologiske forskere er kaldt for "Diagnosesamfund" og "Diagnosekultur". Begrebet peger på den kraftig stigende udvikling af mennesker som får psykiske lidelser og diagnoser. Med baggrund i dette iværksatte sundhedsstaben i Ikast-Brande Kommune i vinteren 2013/2014 en undersøgelse af området i et forsøg på at opnå en bedre og mere nuanceret forståelse af fænomenet for at kunne skabe et grundlag for fremtidige indsatser i kommunen.

Undersøgelsen består af en møderække på 12, hvor ledere og faggrupper indenfor forskellige kommunale områder, specialister, gymnasieklasser, personer med fleksjob og andre har fået mulighed for at debattere 18 udvalgte påstande, som menes at kunne ligge bag udviklingen af Diagnosesamfundet. Påstandene er udvalgt og formuleret gennem et litteraturstudie samt med inspiration fra bl.a. professor i psykologi Svend Brinkmann, Aalborg Universitet, som også forsker i emnet.

Rapportens kvalitative data er en række citater fra møderne. De kvantitative data er en bearbejdning af deltagernes "score" af de 18 påstande, hvor de skulle give deres bud på deres vurdering af de enkelte påstandes rigtighed samt betydningsfuldhed (vægtning) i forhold til udviklingen af diagnoser indenfor det psykiske område.

De 18 påstande tager afsæt i tre perspektiver som henholdsvis har fokus på 1) det enkelte individ, 2) samfundet samt 3) det offentlige system og dets praksis. De kvalitative data peger tydeligt på en problematik som er yderst kompliceret og indeholder mange dagsordener. Bearbejdning af de kvantitative data peger på følgende "topscorere" blandt de 18 påstande, som deltagerne vurderede som mest rigtige og mest betydningsfulde for udviklingen af antallet af personer med diagnoser indenfor det psykiske område:

  1. Begreber om sundhed og sygdom forandrer sig
  2. Borgeren søger forklaringer gennem diagnoser
  3. Der mangles struktur i liv og arbejdsliv
  4. Det offentlige hjælpesystem er et problem i sig selv
  5. Medicinalindustriens magt og økonomiske interesser
  6. Professionelle leder ubevidst efter diagnoser

Rapporten munder ud i anbefalinger som forslag til de næste skridt for at komme fra Diagnosekultur til Aktivitetskultur.

Læs/Download rapporten om diagnosesamfundet her

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000

Brande administrationsbygning ||  Nørre Snede administrationsbygning

 
E-mail og Digital Post

Kontakt ved generel henvendelse (uden cpr.nr.)
Kontakt ved personlig henvendelse (med cpr.nr.)

 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Ikast-Brande kommune, som vedrører Borgerservice. Så kan vi vejlede dig. Vær opmærksom på, at vi ikke må behandle spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger.