Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Magtanvendelse - Voksne

I Ikast-Brande Kommunes Psykiatri- og Handicapafdeling arbejder vi kontinuerligt med at forebygge brug af magt. Derfor har vi fokus på den pædagogiske praksis og på lovgivningen på magtanvendelsesområdet.

For at forebygge brug af magt samt sikre en korrekt praksis i forhold til indberetninger og registreringer, når det er nødvendigt at anvende magt, er der udarbejdet en lov på magtanvendelsesområdet. På voksenområdet omfatter loven personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Formål og magtanvendelsesformer
Formålet med Servicelovens regler om magtanvendelse er at begrænse magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige, samt at sikre en korrekt praksis i forhold til indberetninger og registreringer når magt anvendes.

Magtanvendelse efter Serviceloven kan bestå i

  • Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer, særlige døråbnere
  • Fastholdelse for at undgå personskade
  • Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
  • Tilbageholdelse i boligen
  • Anvendelse af bløde stofseler til beskyttelse mod bl.a. fald
  • Optagelse i særlige botilbud uden samtykke.

Regler og procedurer
Hovedreglen er at magtanvendelse ikke må finde sted. Når det alligevel som en undtagelse fra hovedreglen anvendes, skal det primære formål være at afværge risikoen for eller forhindre yderligere personskade eller være med henblik på at sikre borgerens almene sundhed og værdighed.

Hver gang, der iværksættes indgreb i den personlige frihed, bliver indgrebet indberettet  til Ikast-Brande Kommune via sikkerpost@ikast-brande.dk. Kommunen  sørger for, at indberetningen herefter bliver registreret og sendes videre til Socialtilsyn Midt. Der er i Ikast-Brande Kommune nedsat en følgegruppe, som på baggrund af indberetningen laver en vurdering af magtanvendelsen, som både borger og det involverede tilbud orienteres om via brev.

Der udarbejdes en årlig beretning vedr. magtanvendelse i Ikast-Brande kommune, som forelægges medlemmerne i Sundhed- og Omsorgsudvalget.
 
Er du pårørende til en person, der er omfattet af reglerne om magtanvendelse og har spørgsmål til en konkret sag, skal du i første omgang henvende dig til personale eller leder med ansvar for personens omsorg.

Har du herefter yderligere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Psykiatri- og Handicapafdelingen på tlf.: 9960 3173

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.