Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Kommunens indsatser

På denne side uddybes kapitel 4 og 5 med en mere detaljeret forklaring af Ikast-Brande Kommunes indsatser samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne.

Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde.
 
For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri.

Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering.

Overfladevand - vandløb og søer

Vandløb (i forhold til vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven)
Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse.

Vandplanen opererer med følgende virkemidler, hvad angår vandløbstiltag:

  • Genåbning af rørlagte vandløb
  • Fjernelse af spærringer/sikring af kontinuitet
  • Vandløbsregulering/restaurering
  • Ændret vandløbsvedligeholdelse, inkl. okkerbegrænsning

I Ikast-Brande Kommune skal der samlet gennemføres:

  • Fjernelse af 18 spærringer/sikring af kontinuitet
  • Ændret vedligeholdelse i 54 km vandløb fordelt på 29 strækninger
  • Restaurering i 8 km vandløb fordelt på 7 strækninger

Der er ingen rørlagte vandløb i Ikast-brande Kommune, der skal genåbnes.

 

På denne side uddybes kapitel 4 og 5 med en mere detaljeret forklaring af Ikast-Brande Kommunes indsatser samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne.

Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde.
 
For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri.

Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering.

Overfladevand - vandløb og søer

Vandløb (i forhold til vandløbslovenv  og naturbeskyttelseslovenvi )
Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse.

Vandplanen opererer med følgende virkemidler, hvad angår vandløbstiltag:

•Genåbning af rørlagte vandløb
•Fjernelse af spærringer/sikring af kontinuitet
•Vandløbsregulering/restaurering
•Ændret vandløbsvedligeholdelse, inkl. okkerbegrænsning
I Ikast-Brande Kommune skal der samlet gennemføres:

•Fjernelse af 18 spærringer/sikring af kontinuitet
•Ændret vedligeholdelse i 54 km vandløb fordelt på 29 strækninger
•Restaurering i 8 km vandløb fordelt på 7 strækninger
Der er ingen rørlagte vandløb i Ikast-brande Kommune, der skal genåbnes.

Figur 6. Placeringen af 18 spærringer i vandløb i Ikast-Brande Kommune, hvor vandplanernes indsatskrav er fjernelse/sikring af kontinuitet

Figur 7. Placeringen af 29 vandløbsstrækninger i Ikast-Brande Kommune, hvor vandplanernes indsatskrav er reduceret vedligeholdelse.

Figur 8. Placeringen af vandløb i Ikast-Brande Kommune, hvor vandplanernes indsatskrav er restaurering 

For de tre efterfølgende virkemidler gælder, at den statslige administrationsmodel for vandløb endnu ikke er på plads på tidspunktet for udarbejdelsen af denne vandhandleplan. Det forventes, at de økonomiske muligheder for kompensation vil indgå i administrationsmodellen.


Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet
Fjernelse af en spærring skal ske via vandløbslovens §§ 37, 50 og 51, og bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Endvidere vil det ofte kræve en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Ved hver enkelt foranstaltning vil vandløbslovens krav om inddragelse og muligheder for klageadgang blive fulgt.

Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af kunstigt skabte spærringer i vandløb. Hvor opstemningerne eventuelt bibeholdes af f.eks. kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af "naturlignende" stryg i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandføring.

Vandløbsrestaurering
Ændring af fysiske forhold i vandløb er en regulering som skal godkendes i forhold til vandløbslovens § 17 og bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Ligeledes vil restaureringen ofte kræve en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Ved hver enkelt foranstaltning vil vandløbslovens krav om inddragelse og muligheder for klageadgang blive fulgt.

Vandløbsrestaurering udføres ved at skabe fysisk variation, ved udlægning af gydegrus og sten, samt ved eventuel bearbejdning af brinker og profil på egnede steder.

Statslig administrationsmodel for genåbning af rør, restaurering og fjernelse af spærringer
Naturstyrelsen har ved brev af 22. marts 2012 orienteret kommunerne om, at der arbejdes på en administrationsmodel. Af brevet fremgår bl.a.:

"Ordningen for vandløbsrestaurering i perioden 2012 - 2015 inkluderer forbedring af de fysiske forhold i vandløbene ved restaurering, fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger. Der vil blive tale om en tilskudsordning, der består af to trin: 1. forundersøgelser og 2. gennemførelse. EU forventes at medfinansiere indsatsen via Fiskeriudviklingsprogrammet. Fødevareministeriet vil derfor indgå i administrationen af ordningen. På finansloven er afsat midler til indsatsen".

"Enhver der lider tab i forbindelse med gennemførelse af projekt har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Dette indgår som en del af tilskudsordningen."

"For så vidt angår spærringer i forbindelse med dambrug, forudsættes det, at disse først kan modtage tilskud efter en endelig miljøgodkendel-se foreligger. Dambrugsspærringer indgår derudover på lige fod med andre spærringer i ordningen".

Ændret vandløbsvedligeholdelse inkl. okkerbegrænsning
Hvor vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelserne ændres på grund af dårlige fysiske forhold eller okkerpåvirkning, betyder det, at vandløbsregulativerne skal revideres, da ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Regulativer udarbejdes efter reglerne i vandløbsloven og tilhørende bekendtgørelser. Som led i disse processer, skal der ske en høring med inddragelse af relevante interessenter.

Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, blandt andet med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet.

For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkret konsekvenskortlægning. Konsekvenskortlægning forventes at indgå som en del af administrationsgrundlaget for vandløb, som er under udarbejdelse.

Statslig administrationsmodel for ændret vedligeholdelse
Naturstyrelsen har ved brev af 22. marts 2012 orienteret kommunerne om, at der arbejdes på en administrationsmodel. Af brevet fremgår bl.a:

"Ordningen for ændret vandløbsvedligeholdelse i perioden 2012 - 2015 indebærer reduceret eller ophør med vandløbsvedligeholdelse. Denne ordning forventes at omfatte en tilskudsordning til midler til udarbejdelse af konsekvensvurderinger af indsatsen, som kommunerne vil kunne søge, samt i forlængelse heraf en kompensationsordning under landdistriktsprogrammet til landmænd, der får nedsat dyrkningsværdi, som følge af indsatsen. Miljøministeriet skal godkende indsatsen inden den igangsættes. Fødevareministeriet vil indgå i administrationen af ordningen. På finansloven er afsat midler til indsatsen."

"For hver enkelt udpeget vandløbsstrækning, hvor der skal gennemføres en indsats, skal der udarbejdes konkrete konsekvensvurderinger og kon-sekvenskort, dvs. vurderinger og kort, der konkret beskriver, hvilke area-ler der forventes at blive påvirket af den ændrede vedligeholdelse og i hvilken udstrækning. I disse vurderinger skal også indgå konsekvenser i forhold til omfanget af vådere arealer som følge af evt. forhøjet vandstand i dræn mv. Staten udarbejder en metodebeskrivelse der skal anvendes ifm. konsekvensvurderinger.

Kommunen kan først ændre vedligeholdelsesbestemmelserne, når kommunen på baggrund af konsekvensvurderingen har indhentet godkendelse hertil hos Naturstyrelsen. Denne procedure skal sikre, at der ikke igangsættes indsatser, der forudsætter udbetaling af kompensation ud over den samlede økonomiske ramme".

Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven)
Der er ikke indsatskrav for søer i Ikast-Brande Kommune i første planperiode.

Kvælstof-vådområder
Arealer i ådale, hvor vandspejlet hæves permanent kan fjerne kvælstof. Vådområder er dermed med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der, hvor de etableres.

Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010 og kører parallelt med vandhandleplanerne.

Gennemførelsen af vådområder foregår i dialog med blandt andet berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojektervii .

Ved gennemførelse af mindre projekter skal det vurderes hvorvidt de er omfattet af eksempelvis planloven, vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Gennemførelsen af projekter, foregår i dialog med blandt andet berørte lodsejere.

Vådområder i oplandet til Ringkøbing Fjord
I oplandet til Ringkøbing Fjord skal der samlet set etableres 612 ha vådområder. Af den statslige godkendte kvælstof-Vandoplandsplan fremgår, at Ikast-Brande Kommunes andel heraf er 92 ha. Heri indgår ingen private vådområder. Samlet set skal der fjernes 11,0 tons kvælstof i Ikast-Brande Kommune. På tidspunktet for udarbejdelse af handleplanen er der fremsendt en realiseringsansøgning for projektet i Karstoft Å. Arealerne fremgår af Figur 9.Tabel 1

Tabel 1.  Oversigt over Ikast-brande Kommunes vådområdeprojekt.

Figur 9. Placeringen af 92 ha vådområdeprojekt ved Karstoft Å.

Fosfor-vådområder
Der er ikke indsatskrav om fosforvådområder i Ikast-Brande Kommune i første planperiode.

Spildevand
Ikast-Brande Kommune er ansvarlig for håndtering af de indsatser, der er beskrevet i vandplanerne for spildevandsrensning i det åbne land, renseanlæg og regnbetingede udløb fra fælles kloak. Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning.

Vandplanen stiller krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan påvirke de indsatser der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Dette medfører, at Ikast-Brande Kommune skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i en revideret spildevandsplan eller som et tillæg til den eksisterende plan.

Vandplanerne opererer med følgende virkemidler i forhold til indsatsen på spilde-vandsområdet:

  • Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme
  • Renseanlæg
  • Regnvandsbetingede udløb fra fælles kloak (RBU)

Overordnet set skal der i Ikast-Brande Kommune i første planperiode gennemføres:

  • Forbedringer ved tre regnvandsbetingede udløb

Ovennævnte indsatser skal ske i Højris Å og Bording Å, se Figur 10. (længere nede på siden)


Indsatser over for spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme
I Ikast-Brande Kommune er der ikke udpeget områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret rensning af spildevand fra enkeltejendomme.

Indsatser overfor renseanlæg
I Ikast-Brande Kommune er Ikast Renseanlæg udpeget som det eneste anlæg hvor der skal udføres forbedringer i forhold til rensning. Indsatsen er udskudt til næste planperiode, og vil ikke blive beskrevet nærmere i denne handleplan.

Indsatser overfor regnvandsbetingede udløb fra fælles kloak (RBU)
I Ikast-Brande Kommune er der udpeget ét udløb i Ikast og to udløb i Bording. I den eksisterende spildevandsplan er der ikke planlagt ændringer ved de pågældende udløb. Indsatser for de tre udløb skal gennemføres i første planperiode. I vandplanerne beskriver retningslinjerne for indsatser på regnbetingede udløb, at der etableres 5 mm bassiner inden udløbene. Retningslinjerne giver dog også mulighed for at benytte alternative tiltag med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt i forhold til bassinerne. Alternative tiltag kan for eksempel være separatkloakering, øget magasin¬kapacitet i ledningssystemet, avanceret styring, lokal nedsivning af overfladevand med mere.
 
Ikast-Brande Kommune forventer i samarbejde med Ikast-Brande Spildevand A/S, at have gennemført de nødvendige beregninger og detaljeplanlægninger senest ved udgangen af 2013. Detaljeplanlægning af spildevandsindsatsen skal ske i spildevandsplanen. Senest i 2014 forventes de valgte tiltag at blive udført.

Det betyder, at Ikast-Brande Kommune som minimum skal udarbejde et tillæg til den eksisterende spildevandsplan, der gør det muligt at etablere 5 mm bassiner ved de tre udløb eller etablere og igangsætte andre tiltag, som har en lignende eller bedre miljømæssig effekt. De nødvendige tillæg, eller en revidering af spildevandsplanen, forventes udarbejdet senest ved udgangen af 2013.

Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages.

Figur 10. Placeringen af de tre regnvandsbetingede udledninger, ved hvilke der er krav om indsats i vandplanerne.

Akvakultur
Der er 16 ferskvandsdambrug i Ikast-Brande Kommune fordelt med 2 i oplandet til Limfjorden, 3 i oplandet til Randers Fjord og 11 i oplandet til Ringkøbing Fjord.

Ifølge statens vandplaner betragtes ferskvandsdambrug som lokalt betydende punktkilder. Der skal således ske en indsats ved et dambrug i Ikast-Brande Kom-mune, se Figur 11. Indsatsatsen skal ske på baggrund af manglende målsætningsopfyldelse i vandløbet umiddelbart nedstrøms dambruget. Dambruget ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord.

Vandplanen opererer med følgende virkemidler i forhold til dambrug:

  • Miljøgodkendelse af dambrug

Figur 11. Vandplanerne opererer med indsats ved et dambrug i Ikast-Brande Kommune. Dambruget ligger ved Karstoft Å i oplandet til Ringkøbing Fjord.

Ifølge virkemiddelkataloget skal miljøgodkendelse anvendes som primært virkemiddel i forhold til indsatserne på ferskvandsdambrug. Gennemførelsen af indsatserne i vandplanen skal således ske gennem miljøgodkendelse eller påbud, jf. kapitel 5 i miljøbeskyttelseslovenviii  og tilhørende bekendtgørelser, særligt bekendtgørelse om ferskvandsdambrugix. Indsatsen vedrører primært begrænsning af udledning af organiske og iltforbrugende stoffer. Der kan desuden opnås en begrænsning af udledningen af kvælstof og fosfor.

Miljøministeren har i brev af 27. januar 2011 til dambrugskommunerne meldt ud, at alle dambrug snarest skal være miljøgodkendt, senest ved udgangen af 2012.

I forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Parterne inddrages ligeledes efter reglerne i forvaltningsloven.

Dambruget, hvor der skal ske en indsats, er tidligere miljøgodkendt. Indsatsen skal derfor ske gennem påbud.

Grundvand
Der er ikke krav om at opfylde milømålene til grundvand i 1. planperiode. Dette skyldes, at der mangler værktøjer til at måle og beregne den kvantitative tilstand. Den kemiske tilstand bliver der i en vis grad taget hånd om i de såkaldte indsats-planer (planer til beskyttelse af grundvandet i et eller flere vandværkers indvindingsoplande).

På grund af de manglende værktøjer kan kommunen ikke opstille konkrete handlinger, som skal gennemføres i perioden 2013-2015. I 1. planperiode vil Ikast-Brande Kommune derfor stort set fortsætte den hidtidige administrationspraksis i forhold til tilladelser til vandindvinding. Det vil sige, at Ikast-Brande Kommune fortsat vil anvende retningslinjer fra den tidligere regionplan. Dog vil tilladelser ikke længere blive givet for en 15-årig periode. Tilladelsernes gyldighedsperiode bliver afkortet, for - i løbet af 2. planperiode - at kunne efterleve de krav, der sandsynligvis vil blive stillet i 2. planperiode.

Øvrige indsatser i kommunen

Handlingsplaner for klimatilpasning
Kommunerne skal udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning senest i efteråret 2013, jf. regeringsgrundlaget, "Grøn omstilling". Kommunerne kender endnu ikke kravet til indholdet i klimatilpasningsplanen, dette forventes at ligge fast i efteråret 2012.

Ikast-Brande Kommune er påbegyndt arbejdet med klimatilpasning. I arbejdet indgår blandt andet vandhandleplanerne og de indsatser, der herigennem skal udføres.

Risikostyringsplaner
Senest 22. oktober 2015 skal kommunerne have udarbejdet en politisk godkendt risikostyringsplan. Ikast-Brande Kommune vil i forbindelse med udarbejdelsen af risikostyringsplanen indtænke indsatserne i vandplanen, så der sikres helhedsorienterede løsninger. Eksempelvis kan vådområder langs vandløb have en forsinkende virkning på afstrømningen og derved reducere risikoen for oversvømmelser nedstrøms.

Badevandsprofiler
I Ikast-Brande Kommune findes to badestrande ved henholdsvis Bølling Sø og Hampen Sø. Som en del af implementeringen af badevandsdirektivet har Ikast-Brande Kommune udarbejdet badevandsprofiler for de to strande i 2011. Begge strande har klassifikationen "udmærket".

Jf. bekendtgørelse om badevandskvalitet skal kommunerne varsle om forringet badevandskvalitet fra badesæsonen 2012. Varslingen sker dels som skiltning ved søerne, dels via kommunens hjemmeside.

Landdistriktsprogrammet
Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU's landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne.

Husdyrgodkendelser
De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale vandhandleplaner.

Miljøfremmede stoffer
Der er ikke påtænkt generelle og landsdækkende indsatser i forhold til miljøfrem-mede stoffer i første planperiode. I første planperiode vil der blive indsamlet viden om emnet. I tilfælde af, at der i den statslige vandplan er nævnt behov for konkret indsats foreslås det, at kommunen tager kontakt til den lokale enhed af Naturstyrelsen med henblik på at afklare forholdene nærmere.

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.