Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Mose ved Karstof Å - Natura 2000-område nr. 70

Indholdsfortegnelse

Baggrund

Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan

Mål for planperioden

Forventede metoder og forvaltningstiltag

Prioritering af den forventede forvaltningsindsats

Forventet effekt

Strategisk miljøvurdering

Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag

Bilag 2: Kort

Bilag 3: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.

 

Baggrund
Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder, som kan findes her: Natura 2000-plan.

Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for område 70 Mose ved Karstoft Å.

Handleplanen er udarbejdet af Ikast-Brande Kommune.

Ikast-Brande Kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Kommunen skal sikre gennemførelsen af handleplanen inden udgangen af år 2015.

Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9 2009), bekendtgørelse nr. 1117 af 25/11/2011 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og bekendtgørelse nr. 1116 af 25/11/2011 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning.

Det fremgår af lovgivningen:

  • at en handleplan skal indeholde:
    • en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden
    • en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter
    • de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus
  • at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000-plan.
  • at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen.

Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -handleplanen til grund.

I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er defineret nærmere i bilag 3.

Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan
Natura 2000-område nr. 70, Mose ved Karstoft Å.

Områdebeskrivelse

Natura 2000-området Mose ved Karstoft Å omfatter 26 ha mose beliggende i Karstoft Ådal vest for Karstoft Å. Natura 2000 området er en rest af et tidligere stort sammenhængende moseområde, der bestod af henholdsvis højmose og kær. Mosen ved Karstoft Å er en gammel højmoserest, som i udpræget grad er præget af tørvegravning og tørveafskrabning. I nogle af de gamle tørvegrave er der i dag udviklet dels lysåbne sekundære tørvelavninger, dels hængesæk og dels enkelte småsøer.

Vigtigste naturværdier

Områdets største naturkvaliteter knytter sig i dag til de lysåbne mosearealer, primært naturtyperne hængesæk, nedbrudt højmose og tørvelavning og den dertil knyttede flora og fauna. Disse naturtyper, der alle er et resultat af tidligere tiders udnyttelse af mosetørven, rummer mange ualmindelige og sjældne karplanter og udryddelsestruede mosser, der knytter sig til næringsfattige, sure moser. Mosen vurderes at rumme et godt potentiale for retablering af sekundær aktiv højmose.

Trusler mod områdets naturværdier

Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne mod udpegningsgrundlaget er registreret.
De naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være alvorligt påvirket af atmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering). Ligeledes er arealerne negativt påvirkede af næringsrigt overfladevand. Den forstyrrede hydrologi og tørveudnyttelsen i området har betinget tilgroning med træer og buske, der fragmenterer de lysåbne arealer, ligesom græsarten blåtop, der begunstiges af dræning og eutrofiering udgør en trussel mod de lysåbne habitatnaturtyper.

Målsætning

Den overordnede målsætning for området er, at området sikres forudsætninger for fortsat at huse lysåbne, næringsfattige sure habitatnaturtyper, der bevæger sig i retning af sekundær aktiv højmose, dvs. er tørvedannende. Dette indebærer bl.a. en hydrologi, der er hensigtsmæssig, bl.a. således at drænvand ind og ud af mosen afskæres, samt en næringsstofbelastning, der er forenelig med naturtypen højmose.

Indsats

Indsatsen vil helt afgørende dreje sig om at sikre en hensigtsmæssig hydrologi og en reduceret næringsstoftilførsel. Derudover vil der bl.a. skulle lysstilles arealer ved krat- og trærydning.
 


Oversigt over væsentlige indsatser til gennemførsel af denne plan:

Indsats   Stort omfang Mindre omfang Undersøges nærmere Ikke anvendt

Rydning, fjernelse af uønsket opvækst

Herunder bekæmpelse af invasive arter

  X

     

Forbedring af hydrologi

Fx ved at standse dræning, genoprette vandløb, fjerne diger

  X

 

   

Ekstensiv drift

Fx indførsel eller opretholdelse af grænsning, høslet mm.

 

     X

Sikring af arealer

Sikring af natur der ikke pt. er beskyttet (fx. stenrev og skovnatur)

 

     X

Reducere forstyrrelser

Fx færdsel, sejlads og jagt

 

     X

Forbedring / sikring af levesteder

Fx ved etablering af vandhuller, sikring af redetræer eller større fouragerings- eller yngleområder

 

      X

Mål for planperioden
(Natura 2000-planens indsatsprogram)

Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for handleplanen i første planperiode, og anvendes derfor som handleplanens mål. Dette indsatsprogram skal være gennemført med udgangen af år 2015, dog år 2021 for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jf. bilag 1.

Indsatsprogrammet er på side 15-17 i Natura 2000-planen.

Her er et sammendrag af Natura 2000-planens indsatsprogram:

Naturtyper:

  • Tilførsel af næringsstoffer til naturtyperne, som ikke kommer fra luften skal reduceres fra dræntilløb og fodring.
  • Der sikres den for naturtypen højmose mest hensigtsmæssige hydrologi i hele habitatområdet. Dette indebærer, at tilførsel af vand alene sker ved nedbør, samt at mosens vandafgivelse til omgivelserne primært sker ved fordampning.
  • De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje.
  • Blåtop skal bekæmpes, da den optræder invasivt, som følge af menneskeskabte forandringer i mosens hydrologi og næringsstatus, og artens spredning forebygges efter bedst kendte metoder, hvor det er muligt.
  • Træer og buske skal bekæmpes, der hvor de er indvandrede som følge af menneskeskabte forandringer i mosens hydrologi og næringsstatus, og deres spredning forebygges efter bedst kendte metoder.
  • Arealet med lysåben, naturlig næringsfattig mose øges med ca. 10 ha.
  • Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse, i det omfang de ikke bør nedprioriteres i forhold til den overordnede målsætning for området.
  • Arealet med lysåben, naturlig næringsfattig mose, primært naturtyperne nedbrudt højmose og hængesæk, øges, og der etableres den for naturtypen aktiv højmose mest hensigtsmæssige hydrologi på og omkring arealerne og den mest hensigtsmæssige pleje til fremme af naturtypen.

Indsatser som forventes gennemført via anden planlægning end handleplanen:

Husdyrgodkendelsesloven: Reduktion af kvælstofdeposition fra luften på områdets naturtyper sker ved administration af denne lov.

Vandplanen: Regulerer tilførslen af næringsstoffer til søer og vandløb, der således også sikrer gode fødesøgningsmuligheder og levesteder for de arter der lever der.

Forventede metoder og forvaltningstiltag

Her angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål (Natura 2000-planens indsatsprogram). Der angives dog ikke metoder og forvaltningstiltag for offentlige arealer, hvor lodsejerne selv udarbejder drifts- og plejeplaner for at gennemføre Natura 2000-planen.

Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere information henvises til NaturErhvervsstyrelsen og - for skovbevoksede arealer - til Naturstyrelsen.

Naturtyper
I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne på udpegningsgrundlaget, jf. bilag 1.

Hovedparten af arealet med naturtyper er kortlagt, og kan ses på hjemmesiden Miljøgis.

I tabel 1 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte naturtyper.

Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne

Forventede metoder og forvaltinigstiltag
  Arealer hvor indsats er sikret gennem aftaler i hele planperioden Skøn over naturarealer hvor der er behov for indsats eller sikring af eksisterende pleje
lysåbne naturtyper:    
Rydning af uønsket opvækst - Ca. 17 ha
Forbedring af hydrologi - Ca. 26 ha

Prioritering af den forventede forvaltningsindsats

Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinjer:

  1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter
  2. Sikring af de små naturarealer
  3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede
  4. Indsats for truede naturtyper og arter

De fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal gennemføre, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode.

Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som Ikast-Brande Kommune forventes at gennemføre i 1. planperiode:

Lysåbne naturtyper
Indsats for særligt værdifulde og sårbare naturtyper

Kommunen vil sammen med lodsejerne forsøge at genskabe, den for naturtypen aktiv højmose, mest hensigtsmæssige hydrologi på og omkring arealerne samt iværksætte den mest hensigtsmæssige pleje af området til fremme af naturtypen. Der vil i den forbindelse, i samarbejde med lodsejerne, blive forsøgt at få ryddet ca. 10 ha med træer og buske.

Arealer med småsøer og nedbrudt højmose vil kommunen, i samarbejde med lodsejerne, forsøge at sammenkæde med øvrige lysåbne mosearealer bestående af hængesæk og
tørvelavning på bekostning af skov/krat umiddelbart inden hydrologien forbedres.

Indsatsen prioriteres i områder, hvor der er synergi med øvrige kommunale og statslige aktiviteter, eksempelvis plejeaftaler i fredninger, frilufts- og formidlingsprojekter eller andre naturplejeprojekter.

Forventet effekt

Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelte aktiviteter. Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil løbende blive fulgt i det nationale overvågningsprogram, NOVANA.

Lysåbne naturtyper:

- Rydning af uønsket opvækst
I forbindelse med pleje af lysåbne arealer vil det ofte være nødvendigt at foretage en rydning af buske og træer. Det vil typisk være arealer, hvor græsning eller slåning har været enten utilstrækkelig eller helt opgivet, og der har indfundet sig uønsket opvækst. Det kan f.eks. være bævreasp på overdrev og hede eller pilekrat i moser, enge og søer. Rydningen sikrer, at den flora og fauna, der trives med lysåbne forhold, ikke skygges bort. Desuden vil rydning ofte bidrage til at bekæmpe invasive arter som nåletræer og glansbladet hæg. Det er vigtigt, at det ryddede opvækst fjernes for at skabe gode vækstbetingelser for den lysåbne vegetation.
Ved rydning af arealer med stort potentiale for at udvikle ny habitatnatur vil den vegetation, der er karakteristisk for naturtypen, kunne indfinde sig efter få år. Det gælder særligt for tidlige tilgroningsstadier af naturtyperne.

- Forbedring af hydrologi
Lukning af grøfter, fjernelse af drænrør mv. kan være afgørende plejetiltag for våde naturtyper som f.eks. tidvis våd eng, våd hede og rigkær. Dette gælder også for en række arter tilknyttet våde naturtyper. Effekten af de mere naturlige vandstandsforhold vil typisk være, at fugtigbundsarterne bliver mere dominerende, og at der genindvandrer flere arter tilknyttet våd og fugtig bund. Desuden
vil uønsket opvækst af træer og buske blive hæmmet, nedbrydning af førnelag vil ophøre og der vil opbygges et nyt tørvelag. Det vil sikre mindre næringsfrigørelse og CO2-udslip.

- Græsning eller høslæt
Hovedparten af de lysåbne naturtyper er betinget af græsning eller høslæt. Overlades de til sig selv uden drift, vil de gro til i høje urter og græsser og med tiden springe i krat og skov. Det er en naturlig proces, men hvis det får lov at ske, vil et stort antal arter blive skygget bort. Græsning eller høslæt vil derfor have en stor positiv effekt på de fleste lysåbne naturtyper og vil ofte være en forudsætning for gunstig bevaringsstatus. Der er dog enkelte lysåbne naturtyper, som ikke eller kun i særlige tilfælde vurderes at have behov for afgræsning eller høslæt. Det drejer sig f.eks. om hængesæk og højmose.
Græsning eller høslæt er et middel til at bekæmpe invasive arter som f.eks. bjørneklo og glansbladet hæg samt problemarter som f.eks. gyvel og bjerg-rørhvene.

Når afgræsning foregår uden eller med begrænset tilskudsfodring eller ved høslæt (d.v.s. med fjernelse af den afslåede biomasse), vil effekten være særlig positiv, idet plejen i disse tilfælde både sikrer lysåbne forhold og fjerner næringsstoffer fra arealerne.

- Afskrælning eller afbrænding
Disse tiltag er særlig relevante på heder og klitheder. På disse naturtyper vil der ofte ske en ophobning af uomsat førne. Denne proces accelereres af de høje koncentrationer af luftbåren kvælstof kombineret med, at udnyttelsen af disse naturtyper i form af afgræsning, tørveskrælning og afbrænding i stort omfang er ophørt i løbet af det sidste århundrede. Resultatet af dette er en mere forarmet flora og fauna, hvor arealerne med tiden vil springe i skov.
Ved afbrænding fjernes en stor del af den overjordiske biomasse inklusive førnelaget. Dette resulterer typisk i en pletvis blotlæggelse af den underliggende mineraljord. Herved skabes der spiringsmuligheder for mange konkurrencesvage arter af planter, herunder mosser og laver, hvis forekomst er betinget af tilstedeværelsen af blotlagt mineraljord. Afskrælning af det øverste tørvelag har en lignende effekt.

Strategisk miljøvurdering

I medfør af Bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. Nærværende Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af kravet om miljøvurdering.

For samtlige statslige naturplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Nærværende Natura 2000-handleplan har et indhold, der ikke adskiller sig væsentligt fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede naturplaner.

Da Natura 2000-handleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidig fysisk planlægning eller arealanvendelser som vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, vurderes det, at Natura 2000-handleplanen er omfattet af den miljøvurdering, der er foretaget for den statslige naturplan for Mose ved Karstoft Å

Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag
Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 70:

    I alt (ha)
Naturtypenr. Naturtype  

3130                         

Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter bed bredden <1
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger <1
3160 Brunvandede søer og vandhuller 0
4010 Våde dværgbuskesamfund med klokkelyng 0
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 0
7120 Nedbrudt højmose 18
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet i fæydende vand 6
7150 Tørvelavning 3
Lysåbne natyrtyperi alt 27

Under Miljøcenter Ringkøbings overvågning og kortlægning i 2008, viste det sig, at hverken Våd Hede, Brunvandet sø eller Tidvis våd eng forekommer indenfor Habitatområdet, se ovenstående tabel.

Bilag 2: Kort over Natura 2000-område og indsatser

[KORT MANGLER]

Signatur forklaring
Rødt område:                     Natura 2000-område.

Pink skraverede område:    Rydning af træer og buske

Hele natura 2000 området er udpeget som lysåben natur. Der findes træer og buske uden for det pink skraverede område som også bør fjernes.

  Bilag 3: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.

Begreb Forklaring
Natura 2000  Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særdig værdifuld natur. Narura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal. Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside.
Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Du kam finde udpegningsgrundlag her: Udpegningsgrundlag
Naturtyper Natyrtyperne er defineret nærmere i "Habitatbeskrivelser, årgang 2010". Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside.
Lysåbne terrestriske naturtyper

I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper.
Link til flere informatione om, hvilke dyr, fugle, planter og naturtyper, der er beskyttede i de danske Natura 2000-områder.  

Sø- og vandløbsnaturtyper

I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper.
Link til flere informationer om, hvilke dyr, fugle, planter og naturtyper, der er beskyttede i de danske Natura 2000-områder   

Kortlægning Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne.
15
Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne.
De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR.
Tilstandsklasse

Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks.
Der er 5 tilstandsklasser:

I. Høj tilstand
II. God tilstand
III. Moderat tilstand
IV. Ringe tilstand
V. Dårlig tilstand

De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode tilstand.
Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR.

Gunstig bevaringsstatus

En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når:

- arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges
- den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover.
- bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig.

En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:

- bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv
- artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket
- der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande

Natura 2000-plan

Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram.
Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre handleplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner

Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan.
I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner.

Invasive arter

Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter.

Skovnaturtypebevarende drift og pleje

Natura 2000-tilskudsordning for skov er den skovnaturtypebevarende drift og pleje defineret på følgende måde:

Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold:

  • Vedvarende skovdække
  • Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtypen fremmes
  • Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse
  • Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse
  • Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet
  • Ingen øget afvanding
  • Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder
  • Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt

Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag:

  • Bevaring af store træer til død og henfald
  • Bekæmpelse af invasive arter
  • Etablering af naturlige vandstandsforhold
  • Forberedelse til skovgræsning
Urørt skov

I Natura 2000-tilskudsordning for skov omfatter udlæg til urørt skov følgende restriktioner:

  • Ingen skovdrift
  • Ingen fjernelse af levende eller døde træer
  • Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse
  • Ingen forstyrrelse af jordbunden
  • Ingen oprensning eller nygravning af grøfter
  • Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.