Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Tidligere offentliggjorte forslag til Vand- og Natura 2000-handleplaner

Staten udsendte i december 2011 Vand- og Natura 2000-planer gældende for perioden frem til udgangen af 2015.

Planernes formål er at gennemføre EU's Vandramme-, Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver i Danmark.


Vandplanerne skal således medføre en god tilstand for alt vand - såvel grundvand, vandløb, søer som den kystnære del af havet - og Natura 2000-planerne skal sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og dyre- og plantearter, der har særlig betydning for naturen i EU.

De udsendte Vand- og Natura 2000-planer skal blandt andet føres ud i livet via kommunale handleplaner.

Ikast-Brande Kommune har på baggrund af Statens planer udarbejdet et forslag til Vandhandleplan samt forslag til Natura 2000-handleplaner.

Disse forslag til handleplaner er i offentlig høring frem til den 3. august 2012.

Link til: Forslaget til Vandhandleplan

Link til: Forslagene til Natura 2000-handleplaner

Eventuelle indsigelser mod Ikast-Brande Kommunes forslag til handleplaner skal sendes til:
Ikast-Brande Kommune, Teknisk Område, Bygge- og Miljøafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande, e-mail: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk så de er Ikast-Brande Kommune i hænde senest den 3. august 2012.

Husk
Ved indsigelser pr. e-mail mod forslaget til Vandhandleplan bedes "Indsigelse mod Vandhandleplan" skrevet i e-mailens emnefelt.

Ved indsigelser pr. e-mail mod et forslag til Natura 2000-handleplan bedes "Indsigelse mod Natura 2000-handleplan - Natura 2000-område nr. XX" skrevet i e-mailens emnefelt, idet "XX" dog erstattes med det pågældende Natura 2000-områdes nummer.

Ved indsigelse mod forslag til Natura 2000-handleplaner, som vedrører Natura 2000-områder, der ligger hen over kommunegrænsen, bedes indsigelsen begrænset til forhold inden for Ikast-Brande Kommunes del af det pågældende Natura 2000-område og/eller til forhold af generel karakter

Afgørelse om miljøvurdering af Vand- og Natura 2000-handleplanerne
I forbindelse med udarbejdelsen af Vand- og Natura 2000-planerne har Staten foretaget en strategisk miljøvurdering i henhold til Bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering (med senere ændringer). Der skal ifølge denne lov foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser - herunder af planer som kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Ikast-Brande Kommune vurderer, at forslagene til de opfølgende Vand- og Natura 2000-handleplaner i sagens natur ligger inden for rammerne af Statens Vand- og Natura 2000-planer. Vand- og Natura 2000-handleplanerne ændrer således ikke ved Statens planer og sætter ikke nye rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser. Ikast-Brande Kommune finder derfor, at der ikke skal foretages en særskilt miljøvurdering forud for Vand- og Natura 2000-handleplanernes vedtagelse. Der henvises i stedet til miljøvurderingen af Statens bagvedliggende Vand- og Natura 2000-planer.

Afgørelsen om, at Vand- og Natura 2000-handleplanerne ikke skal særskilt miljøvurderes, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagereglerne fremgår af § 4, stk. 4 og § 16 i Lov om miljøvurdering samt §§ 53-58 i Miljømålsloven.

Følgende er klageberettigede:

  1. Miljøministeren.
  2. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
  3. Offentlige myndigheder.
  4. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
  5. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
  6. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Eventuel klage skal sendes til:
Ikast-Brande Kommune, Teknisk Område, Bygge- og Miljøafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande, e-mail: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk, så den er Ikast-Brande Kommune i hænde senest den 3. august 2012.

Ikast-Brande Kommune videresender en eventuel klage til Natur- og Miljøklagenævnet, ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Eventuelt søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort - det vil sige senest den 8. december 2012.

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.