Oprindelse, biologi og udseende
Der findes flere mindre og uskadelige arter af Bjørneklo i den danske natur. Det er kun den store kæmpe-bjørneklo, som ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark. Samtidig er det også kun kæmpe-bjørnekloen, der de seneste årtier er blevet et stort problem.
Oprindelse og historisk baggrund
Kæmpe-bjørnekloen vokser naturligt i det vestlige Kaukasus, men er
af mennesket blevet spredt til Europa. Første kendskab til planten
i Europa stammer fra England i 1817, hvor planten blev sået som
prydplante. Planten kom til Danmark som prydplante i slutningen af
1800-tallet, men det var dog først i 1960'erne, at planten for
alvor begyndte at sprede sig rundt i landet, og det blev klart, at
planten udgjorde et problem.
Biologi og udseende
Kæmpe-bjørneklo kan blive 2-5 m. høj, og dens stængel har
normalt en tykkelse på 5 til 10 cm. Stængelen er hul med spredte
stive hår og er grøn med rød-violette pletter. Bladene er store og
fligede og kan blive op til 1,5 m. lange. Blomsterne er hvide og er
samlet i én til flere skærme, der kan have en diameter på op til 80
cm. Planten blomstrer typisk fra juni til august, og der kan være
mere end 80.000 blomster på en plante. Kæmpe-bjørneklo sætter i
gennemsnit 20.000 frø pr. plante. Frøene spredes i sensommeren og
er spiringsdygtige i op til 10 år efter spredningen.
Planten er oftest 2-årig, hvilket betyder, at den bruger sit
første år til at spire og vokse sig stor. Andet år vil den
blomstre, sætte frø og dø. Hvis der er ugunstige forhold, eller
hvis frøsætning bliver forhindret (for eksempel ved slåning eller
græsning), kan planten leve i mere end 12 år.
Planten kendes bedst på sin størrelse, men man
skal være opmærksom på forveksling af
kæmpe-bjørneklo med naturlige danske plantearter, der i sin
vækstform kan minde om kæmpe-bjørneklo.
Naturligt forekommende arter, som almindelig bjørneklo og
grønblomstret bjørneklo er lignende, men er dog meget mindre. Men
også arter som pastinak (gule blomster), strand-kvan (grønne
blomster i kugleformet skærm) og skov-angelik (blade opdelt i små
afsnit) er blevet forvekslet med kæmpe-bjørneklo.
