Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hvis du selv foretager bekæmpelsen

Hvis du selv fortager bekæmpelsen på din ejendom, er det vigtigt at vælge den rigtige strategi. Hvilken strategi, du vælger til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, afhænger oftest af, hvor mange planter du skal bekæmpe.

Hvis du selv foretager bekæmpelsen

Der er overordnet fire måder at fjerne planterne på:

  • rodstikning/opgravning
  • slåning
  • græsning
  • kemisk bekæmpelse

Desuden kan du standse spredning af planter fra et areal ved at fjerne blomsterskærmene, før frøene modnes.

Uanset hvilken bekæmpelsesmetode, du anvender vil det tage flere år at få kæmpe-bjørneklo helt væk fra et areal, da frøene kan ligge 7-10 år i jorden og stadig være spiringsdygtige. Mange steder er der også risiko for, at planten indvandrer igen fra naboarealer efter afsluttet bekæmpelse.
Indsatsen er mest krævende det første år, hvorefter den gradvis kan reduceres. Selv efter at der på et areal ikke længere er set kæmpe-bjørneklo, er det dog en god ide, at du holder øje med, om der kommer nyspirede planter.

Til enkeltstående planter og bevoksninger op til 200 individer anbefales rodstikning. Metoden er den mest effektive til at udrydde kæmpe-bjørneklo, men den er arbejdskrævende. Store forekomster kan slås, afgræsses eller nedpløjes. Det kan være aktuelt at anvende sprøjtemidlet glyphosat (round-up) til påsmøring eller evt. punktsprøjtning. Bredsprøjtning må ikke foretages i nærheden af vandløb, søer og på våde områder.

Bekæmpelsen skal gentages og kontrolleres flere gange i løbet af en sæson.
Der er følgende minimumsfrister for bekæmpelse:

1. bekæmpelse - inden 1. juni
2. bekæmpelse (eller kontrol af 1. bekæmpelse) - inden 1. august
 
Det anbefales, at du bekæmper to gange mellem 15. april og 1. juni. Det er vigtigt, at du starter tidligt, når planterne kun har to blade og er 10 -15 cm høje. Jo mindre planterne er, jo nemmere og billigere er det at bekæmpe dem.
 
Ikast-Brande Kommune anbefaler at anvende de manuelle metoder, da de er mest skånsomme overfor miljøet. Anvender du glyphosat, skal alle sikkerhedsmæssige og miljømæssige forskrifter overholdes, og der skal tages hensyn til, at bekæmpelsesmetoden ikke må være til skade for økologiske bedrifter og vandmiljøet.

Fire gode råd for bekæmpelse: 

  • Lav en plan for bekæmpelse
  • Start tidligt
  • Vær udholdende
  • Tag hensyn til miljøet

Rodstikning
Om foråret kan du grave eller rodstikke planterne. Opgravning kan være tungt arbejde og vil med fordel kunne erstattes af rodstikning. Ved rodstikning skæres roden over lige under vækstpunktet, så planten dør. Rodstikning foretager du med en almindelig spade med skarptslebet æg. Det anbefales, at du hugger roden over mindst 10-15 cm under jordoverfladen. Planten trækkes op og lægges til udtørring eller destrueres. Husk at fjerne eventuelle blomsterskærme

Slåning
Du kan slå bjørneklo med le, slåmaskine eller buskrydder. Buskrydder med snøre anbefales ikke, da den kan forårsage tåge af plantesaft. Slåning kræver en tilbagevendende indsats, da planten kan vokse videre og sætte skærme i lav højde. Når du har slået en plante nogle gange, forhindrer du, at der opbygges næring i plantens rødder, og planten vil på sigt "udsultes".  

Bjørneklo-slåning


En anden mulighed er, at du venter med at slå planterne, til når de er lige ved at blomstre. Så vil de have brugt så meget energi på at vokse sig store, at de ofte dør, når du fælder dem. En fare ved denne metode er, at frøene kan ligge og eftermodne på den fældede plante, eller at der i planten er så meget plantesaft, at den kan nå at sætte nye blomstrende sideskud. Blomsterskærme bør derfor indsamles og destrueres. De fældede planter bør efter kort tid efterses for nye blomsterskærme. Slåning bør altid følges op med rodstikning eller yderligere slåning, indtil der ikke længere er kæmpe-bjørneklo på arealet.  

Græsning

Græsning er en effektiv bekæmpelsesmetode. Det er mest effektivt og bedst for dyrene at sætte dem på græs så tidligt på året som muligt, hvor planterne endnu ikke har vokset sig store. Det kræver altid dagligt opsyn, når du anvender dyr til græsningspleje.
Får er glade for kæmpe-bjørneklo. Særligt gotlandske pelsfår, som ofte bruges til naturplejeopgaver, er glade for bjørneklo og kan vælte store planter, og æder dem før noget andet. 

Kæmpe-bjørnekloens saft indeholder stoffer, der kan forårsage forbrændinger af huden og irritation i slimhinder. Mørkpigmenterede og pelsede hudtyper er mest modstandsdygtige, derfor anbefales det at vælge sorthovede dyr. Heste og kvæg spiser også bjørneklo, men de skal sættes til at græsse, inden planterne bliver for store.

Fjernelse af blomsterskærme
Denne metode bør du kun overveje som en nødløsning, hvis der ikke har været bekæmpet tidligere i sæsonen, eller hvis bekæmpelsen ikke har været effektiv.
For at forhindre frøspredning til andre områder og for at undgå en ophobning af frø i jorden fjerner du blomsterskærmene. Tidspunktet for fjernelsen af blomsterskærmene er afgørende. Hvis skærmene fjernes for tidligt (før fuld blomstring), vil planten sætte nye skærme, hvilket ofte medfører, at der dannes endnu flere frø. Hvis skærmene fjernes for sent, er der mulighed for, at frøene modnes. De afskårne skærme skal altid destrueres, da efterladte skærme kan ligge og eftermodne. Afskårne skærme kan bortskaffes på stedet ved at brænde dem på bål. Husk at overholde sikkerhedsafstandskrav ved bål, og at det kun er planten/skærmen, der må afbrændes - ikke eventuelle plastikposer fra indsamlingen. Skærmene kan alternativt indsamles i lukkede, gennemsigtige plastiksække og afleveres i "småt brændbart"-containeren på genbrugsstationen
Metoden er mest effektiv, hvis du fjerner skærmene, når den midterste blomsterskærm begynder at blomstre. Genvækst vil dog ikke kunne undgås, og planterne skal efterses for nye skærme inden frømodning.

Bekæmpelse med pesticider
Det er bedst at undgå brugen af pesticider, men der kan være arealer, hvor det er praktisk og økonomisk umuligt at bruge en af de andre metoder. Det pesticid, der er mest anvendeligt mod kæmpe-bjørneklo, er glyphosat (Round-up med flere).

Der er flere ting, du skal være opmærksom på ved brugen af pesticider:

  • Bredsprøjtning skal undgås. Både pga. de miljømæssige konsekvenser og pga., at den bare jord vil give perfekte spiringsbetingelser for nye frø. 
  • Alle planter skal sprøjtes. Ingen må glemmes. Der skal følges op med kontrol 8 -10 dage efter første behandling, og planter som ikke viser tegn på begyndende gulning behandles igen. 
  • Pletsprøjt bladene og undgå at sprøjte så meget væske på, at den løber ned på jorden. Brug skærm på sprøjtelanse.
  • Langs vandløb og søer kan du bruge easy roller, weed wiper eller pensling, så der ikke løber sprøjtemiddel fra redskaber og planter ned i vandet. 
  • Brug godkendt dosering. Lad være med at overdosere eller iblande andre midler, som ikke er godkendt til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.
  • Brug de foreskrevne personlige værnemidler.
  • Det er lodsejers ansvar at diverse lovgivninger ikke overtrædes.

Du kan læse mere om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i folderen "Praktisk bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo"

Link
Bekæmpelse foretages af Ikast-Brande Kommune fra 2010-2014 

Oprindelse, biologi og udseende 

Saften fra planten, planten er problem i naturen

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.