Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hvad kan du selv gøre

 

Billedet viser oversvømmelse på Østre Alle

Hvad kan du selv gøre
Ved ekstreme skybrud har dit forsyningsselskab - og for den sags skyld din kommune og staten - ikke noget ansvar for at kunne modtage spildevand og regnvand fra overfladen. Hvis du vil undgå, at dit hjem bliver oversvømmet, må du derfor selv tage affære, så du ikke får regn- og kloakvand ind i dit hjem - både i din kælder og i stueplanet.
På offentlige arealer er det derimod kommunen, der har ansvaret. Det betyder, at hvis dit hjem bliver oversvømmet af regn- og spildevand fra for eksempel en offentlig vej, så er det kommunens ansvar.

For at undgå vand i boligen, når skybruddet en dag rammer, kan du gøre forskellige ting.

I boligen kan du:

  • Få lukket ubrugte afløb i kælderen. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.
  • Rense tagrender, nedløb, brønde og lysskakter.
  • Sørge for, at terrænet omkring huset skråner væk fra huset.
  • Tjekke husets sokkel og væggene i kælderen for revner eller skader.
  • Tjekke at vinduer og inddækninger er tætte.
  • Tjekke ventiler, rør, stophaner og tag for tegn på tæring eller utætheder.
  • Sørge for, at samtlige rør i kolde rum er isolerede, så de ikke springer i frostvejr.

På grunden kan du:

  • Etablere højvandslukke
  • Installere pumpebrønd
  • Nedgrave omfangsdræn
  • Etablere nedsivningsløsninger i form af faskine, regnvandsbed og regnvandstønder
  • Undgå at lægge fliser og asfalt på hele grunden


Du kan læse mere om, hvad du selv kan gøre i folderen - Skybrudets ABC.
Folderen er udarbejdet af Naturstyrelsen i fællesskab med en række samarbejdspartnere.

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.