Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Brug af Hjertet

Her finder du oplysninger om de forskellige lokaler og mulighederne i Hjertet.

 

Alle er velkomne til at bruge faciliteterne i Hjertet og aktivitetsbåndet

  • Udendørsfaciliteterne og aktivitetsbåndet kan ikke bookes, men kan benyttes af alle
  • Hvis der er lokaler og områder inde i Hjertet, som ikke er booket af foreninger eller andre, kan disse benyttes

Hjertet er også foreningernes hus.

Hjertet skal give foreninger og grupper gode vilkår for at kunne have et aktivt foreningsliv, samt give foreninger og grupper mulighed for at mødes på tværs - og på den måde medvirke til at skabe nye samarbejder og relationer.

Multisalen ligger på 1. sal og har plads til 149 personer

  • Multisalen kan bruges til aktiviteter som dans, yoga, gymnastik o.l. En af væggene er en spejlvæg
  • Multisalen kan også benyttes til foredrag o.l.

I det tilhørende depotrum findes rullemåtter, skumredskaber, fluiballs mm., som kan benyttes efter udlevering af nøgle (kontakt Erhverv og Fritid på tlf.: 9960 4150). Efter brug skal redskaberne stilles tilbage i depotrummet

Stole og borde forefindes i depotrummet ved refleksionsrummet som kan benyttes efter udlevering af nøgle (kontakt Erhverv og Fritid på tlf.: 9960 4150). Brugerne af multisalen er selv ansvarlig for at stille borde og stole op samt at flytte disse tilbage i depotrummet

Projektor, forlængerledning o.l. skal selv medbringes af lejer. Mobilt lærred forefindes i depotrummet

Refleksionsrummet ligger på 1. sal og har plads til 49 personer

  • Refleksionsrummet er velegnet til idrætstyper som yoga, pilates, mindfulness og lignende

I det tilhørende depotrum findes diverse måtter m.v. som kan benyttes efter udlevering af nøgle (kontakt Erhverv og Fritid på tlf.: 9960 4150).

Efter brug skal redskaberne stilles tilbage i depotrummet

I Hjertets stueetage findes seks mødelokaler med plads til mellem 15 og 30 personer

Mødelokale nr. Antal personer Åbningstid
mandag - torsdag
Åbningstid
fredag - søndag
1 25 08.00 - 22.00 08.00 - 20.00
2 30 08.00 - 22.00 08.00 - 20.00
3 30 08.00 - 22.00 08.00 - 20.00
4 15 17.00 - 22.00 08.00 - 20.00
5 30 17.00 - 22.00 08.00 - 20.00
6 30 17.00 - 22.00 08.00 - 20.00

Hjertet har lukket den 24. og 25. december 2018, den 31. december 2018 samt den 1. januar 2019.

Alle aktiviteter i Hjertet skal være afsluttede og du skal som bruger have forladt Hjertet senest kl. 22.00 fra mandag til torsdag og senest kl. 20.00 fra fredag til søndag.

Der er projector i samtlige mødelokaler, som trådløst kan tilkobles en PC. Som bruger skal du selv medbringe PC'en. Når du tænder projectoren, vil du på whiteboardet kunne se en vejledning til, hvordan du tilslutter din PC til projectoren.

Du skal efterlade lokalerne i Hjertet i ordentlig stand, så de der overtager lokalet efter dig ikke skal rydde op, rykke på plads eller tørre op. Det vil også sige, at den tid du har booket er inklusiv oprydning/rengøring.

Oplever du, at overtage et lokale som ikke umiddelbart er klar til brug, så bør du give os besked og du er meget velkommen til sende et billede med, dette på fritid@ikast-brande.dk.

I streetsporthallen er det muligt at dyrke mange forskellige slags sport

  • Du kan fx spille basketball, hockey, fodbold eller løbe på rulleskøjter og skateboard. Kun fantasien sætter grænser

I det tilhørende depotrum findes hockeystave og målsom kan benyttes efter udlevering af nøgle til depotrummet (kontakt Erhverv og Fritid på tlf.: 9960 4150).

Basketbolde, fodbolde o.l. skal du selv medbringe. 

Efter brug stilles tingene på plads i depotrummet igen, så de er klar til at de næste kan tage dem i brug

Torvet findes i stueetagen

  • Det kan anvendes i forbindelse med musikforestillinger, teater eller foredrag. Den store trappe kan bruges som siddepladser eller som opstilling for kor o.l.

Torvet indeholder et stort lærred og projector, som kan sænkes, så man kan sidde på trappen og få et oplæg

Computer skal selv medbringes

I caféen findes 60 siddepladser. Der er dog mulighed for at opstille flere borde og stole.

  • Her kan du enten nyde din medbragte mad eller spise mad, som er købt i Fælleskantinen, som har til huse i Hjertets produktionskøkken
  • Kaffe/the/cacao kan købes i en automat (betales via Mobile Pay eller kort)
  • I caféen findes også et lille hyggehjørne med sofa og lænestole.

Cafeen kan bookes til større arrangementer.

Hjertet har to omklædningsrum med tilhørende bad

Så hvad enten du udøver sport i eller uden for Hjertet, om din cykelklub starter og slutter ved Hjertet eller andet, så er der mulighed for omklædning og et efterfølgende bad

Ved indkørslen til Hjertet er en af Danmarks bedste udendørs skaterbaner placeret.

Banen byder på mange muligheder for at blive udfordret - uanset om du er nybegynder eller øvet. Den giver også mulighed for at løbe på løbehjul, rulleskøjter og køre BMX.

En overdækket skaterbowle giver mulighed for at benytte banen også i dårligt vejr.

Løbebakken, som ligger placeret over mod Bøgildvej, giver dig mulighed for at få en god trappe-træning

Pulsen stiger, når du løber op og ned ad trapperne, som har forskellige trinhøjder.

Vil du have fart på cyklen og pulsen op - og ikke mindst prøve nye udfordringer, så er pumptrack-banen en mulighed

  • Her kører du hurtigt hen over hoppene og gennem svingene.
  • Pumptracken har kun et spor, og du kører derfor ikke om kap, som på en BMX bane. Fokus er i stedet på at øve teknik og forbedre sin rytme i banen
  • Pumptrack-banen er primært for BMX og Mountainbike, men du kan også bruge en almindelig cykel

Banen kobles sammen med Ikast Ruten.

I "Sandkassen" er der opstillet tre beach volley baner og flere hængekøjer

Udendørsmotion efterspørges af flere og flere. Derfor har du også mulighed for at benytte de opstillede redskaber til både udefitness og parkour

På sydsiden af Hjertet er petanque-banen placeret

  • Du skal selv medbringe kugler, hvis du ønsker at tage et spil petanque

Ved siden af løbebakken ligger multibanen, som er en asfalteret bane, hvor du kan spille fodbold, håndbold eller basketball

På sydsiden af Hjertet findes træplinte-stier, hvor du er velkommen til at cykle eller gå en tur for at nyde det smukke landskab

Ved Hjertet findes også en bålplads

Der bliver anlagt to madpakkehuse, hvor der vil være mulighed for at nyde en kop kaffe med udsigt over den nyanlagte sø

  

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.