Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Orientering af nye ejere

Her på siden kan du læse, hvad der sker med din ejendomskat, når du har solgt eller købt en ejendom.

Som ejer af en ejendom, betaler du ejendomsskat (grundskyld) til den kommune, hvor din ejendom er beliggende.

Ejendomsskatten bliver beregnet ud fra ejendommens grundværdi minus eventuelle fradrag for forbedringer.

Det er SKAT, der fastsætter grundværdien. Den enkelte kommune fastsætter grundskyldspromillen og opkræver ejendomsskatten.

Sammen med ejendomsskatten bliver der opkrævet bidrag til bl.a. rottebekæmpelse, skorstensfejning, renovation, genbrugsordning og statsafgifter vand- og spildevand.

Ejendomsskattebilletten bliver udsendt én gang årligt i februar måned. Heraf kan du se den ejendomsskat, der skal betales. I Ikast-Brande Kommune bliver ejendomsskatten opkrævet to gange om året. Raterne forfalder den 1. marts og den 1. august.

Når en ejendom er solgt, får Ikast-Brande Kommune automatisk en besked om ejerskifte, når ejerskiftet er tinglyst. Hvis du som sælger er tilmeldt PBS, bliver opkrævningen automatisk afmeldt PBS, når ejerskiftet er registreret.

Ved køb af ejendom vil du som køber modtage et girokort fra kommunen til betaling af den efterfølgende rate. Hvis du vil tilmeldes PBS, skal det ske gennem dit pengeinstitut. Oplysningerne hertil står på girokortet.

Opkrævning af ejendomsskat og afgifter følger ejendommen. Da ejendomsskattebilletten kun bliver udsendt én gang årligt, skal sælger og køber selv ordne en evt. refusion af ejendomsskatter, hvis ejendommen bliver solgt i løbet af året.

Læs mere under punktet: Betaling af ejendomsskat

 

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.